Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

NØJAGTIGHEDEN VED MAALING AF ET TIDSRUM 71 Der fremkom derved for hvert iagttaget Udsving fra Ligevægts- stillingen en lille nedadgaacnde Bugt paa. Papirbaandet. I Figuren sees Resultatet for en af Svingningerne; den er begyndt ved x og endt ved y. Mellem x ogjy sees der at ligge 3 hele Sekunder, begyndte ved b og endte ved c; de to Brøkdele svarende til xb og cy blev fundne saaledes. Man udmaalte Afstandene, som fandtes Fig. 36 at være xb = 7,8 mm og ab — 22,5 mm, cy — 18,7 mm og cd = 24,0 mm. Svingningstiden bestemmes ved disse Tal til , xb , cy , 3 + -7 + ^7=4,13 sek. ab cd / NØJAGTIGHEDEN VED MAALING AF ET TIDSRUM vil afhænge af de Fejl, dec begaaes ved Overførelsen af Tidsrummet paa Uret og af Uregelmæssighederne i dette Tidsrum i Urets Gang. Middelgangen i Løbet af et Døgn kan findes med overordenlig stor Nøjagtighed ved Iagttagelse af Urtiderne for en Fixstjærnes Kul- minationer; men der hører meget til at faa en dertil svarende Nøj- agtighed ved Brugen af Uret, selv om dette skulde vise en konstant Middelgang; de ovenfor nævnte Forhold, der influere paa Gangen, særlig Temperaturen, kunne nemlig skifte flere Gange i Døgnet og derfor fremkalde forbigaaende Forandringer, som muligvis ikke mærkes i Middelværdien for Døgnet. Ved Urets Forbindelse med en Kronograf faar man, foruden de før omtalte forstyrrende Virk- ninger, ogsaa den, at Pendulet eller Urværket skal slutte den elek- triske Kontakt hvert Sekund, og det har sine Vanskeligheder at opnaa dette uden at indføre uvedkommende Indvirkninger paa Pen- dulet. Overførelsen paa Uret af det Tidsrum, der skal maales, sker lettest, hvis man kan afpasse det til et helt Antal Sekunder; i saa Fald vil man begynde og afslutte Iagttagelsen i de Øjeblikke, da man ser Sekundviseren springe fra Sekund til andet, eller da man hører Sekundslaget mod Pendulankeret. I andre Tilfælde maa man bruge Kronografen. Den Nøjagtighed, hvormed man kan afpasse