Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
TIDSMAALING
et Tidsrum efter Ursekunderne, afhænger i høj Grad af Øvelse og-
Anlæg hos Iagttageren.
Skal man udføre en Handling, f. Ex. trykke paa Kontakten til
den ene af Kronografens Strømkredse, i det Øjeblik man hører en
Lyd som den fra Pendulslaget i et Ur, vil det vise sig, at der forløber
en kendelig Tid mellem Lydens Fremkomst og Trykket paa Kon-
takten. Denne Tid, den personlige Funktion, er forskellig for for-
skellige Iagttagere. Ved den ovenfor omtalte Kronograf blev den
maalt saaledes. I Kronografens ene Strømkreds var der indskudt
det før nævnte Pendul, som hvert Sekund skiftevis afbrød og slut-
tede Strømmen; der blev følgelig paa Papirbaandet skrevet en
bugtet Linie som den i Fig. 36 viste med en Bugt for hver Strøm-
slutning. Ved en Telefon modtog Iagttagerens Øre en Lyd i det
Øjeblik, da Strømmen en Gang blev sluttet; hans Opgave var saa
hurtig som mulig derefter at trykke Kontakten for Kronografens
anden Strømkreds ned, hvorved et Mærke blev afsat paa Papir-
baandet. Det viste sig ved Undersøgelse af Papirbaandet, at Fin-
geren havde afsat dette Mærke x/4 sek, efterat Lyden var ankommen
til Øret. Denne Tid er medgaaet til Lydindtrykkets Forplantning
til Hjernen og til Afsendelse derfra gennem Nerverne af Ordren
til Fingrene om at trykke paa Kontakten. De Tider, der ere med-
gaaede til elektriske og mekaniske Bevægelser under Forsøget, ere
forsvindende. For 3 andre Iagttagere fandtes Tiderne 0,23, 0,26,
0,29 sek.^)
Tidens Telegrafering. Fra det astronomiske Observatorium
kan Tiden telegraferes andet Steds hen, naar man paa dette Sted
har et Ur med Kronograf, som er i telegrafisk Forbindelse med
Observatoriet. Paa en i Forvejen aftalt Tid sættes Kronografen i
Gang til Modtagelse dels af Sekundmærker fra Uret dels af en fra Ob-
servatoriet til aftalt Klokkeslet afsendt Strøm, som paa det løbende
Papirbaand afsætter et Tidsmærke, af hvis Plads i Forhold til Urets
Sekundmærker man kan finde Urets Stand. Gentages det samme
efter en passende Tids Forløb, faar man bestemt Urets Gang. I
mange Byer har man Tidssignaler, som sættes automatisk i Be-
vægelse ved et dertil indrettet Ur. I København er Tidssignalet
en paa Nikolaj Taarn anbragt Kugle af Kurvefletning, som bæres
af en Jærnstang, der ophejses Kl. 12^55™ Em. og bringes til at falde
ved en elektrisk Strøm, som Tidssignaluret paa Observatoriet ud-
sender Kl. i gennem en Ledning til Taarnet (se Hverdagsfysik S.
213)- Ved Telegrafering af Klokkeslettet forbruges der Tid paa