Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

DEN SVINGENDE BEVÆGELSE 85 1 —2n V — sek, naar m maales i gr og k i Dyn. Loven for en Bevægelse af denne Art er udtrykt ved s — a sin bt hvor j og t er Flytning og Tid, begge regnede fra Legemets Ud- gang fra Ligevægtsstillingen, mens a og b er Konstanter. Giver man t efterhaanden Værdierne o, —ser man, at Lig- 2b b 2b b & ningen udtrykker en svingende Bevægelse med Udsvinget d. Sving- ningstiden bliver - b Da a ikke indgaar heri, sees det endvidere, at der ved Lig- ningen er udtrykt ligetidige Svingninger. Indføres Svingningstiden, faaes ■ 271 j s = æ sin - /. Ved at differentiere Ligningen faar man Hastigheden v til for- skellige Tider 2na 2n t 2n, V = -yr COS t — U COS t Denne Ligning viser, at Hastigheden er Maximum (positiv eller negativ), naar Ligevægtsstillingen passeres. Akzelerationen faaes ved at differentiere Udtrykket for v. Mul- tipliceres y med Legemets Masse m, faaes Kraftens Størrelse k til forskellige Tider , 4?r2 a . 27t , An2 k = m y = — m sin — m ~=^~ s 12 1 1i En Bevægelse som den givne fremkommer altsaa, i Overens- stemmelse med hvad Forsøget med det i en Fjeder ophængte Legeme viser, ved en Kraft, som er proportional med Legemets Afstand fra Ligevægtsstillingen, og som er rettet ind mod denne; det sidste er udtrykt ved det negative Fortegn for k. Omvendt kan man slutte, at man kan faa ligetidige Svingninger, hvor en saadan Kraft virker. Sætter man