Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

86 UNDERSØGELSE AF BEVÆGELSER k = — kx S, finder man det ovenfor givne Udtryk for Svingningstiden Z=2n|/“. ^1 Den svingende Bevægelses Betydning for fysiske Undersøgelser er grundet paa, at man kan finde Svingningstiden med stor Nøj- agtighed, fordi Bevægelsen kan fortsættes i lang Tid. Har man funden Svingningstiden, kan man ved ovenstaaende Udtryk beregne Konstanten kx, der bestemmer den bevægende Kraft. Kræfter af højst forskellig Oprindelse undersøges derfor ad den Vej. Som velkendte Exempler skal nævnes Tyngdens og Jordmagnetismens Undersøgelse. Dæmpede Svingninger. Mens det ovennævnte i en Fjeder ophængte Legeme svinger, vil man se, at Udsvinget efterhaanden tager af; Svingningerne dæmpes. Dette skyldes tildels Luftmod- standen, men dog mest en indre Gnidning i den Metalraad, hvoraf Fjedren er dannet; ved Traadens Bøjninger forskydes nemlig Par- tiklerne i den i Forhold til hverandre, hvorved Gnidningen frem- kaldes. Denne Kraft er ikke taget med i ovenstaaende Regning, hvorfor den virkelige Svingningstid er lidt større end beregnet. Ved dæmpede Svingninger vil man i mange Tilfælde finde, at Resultanten af de forskellige Modstande er proportional med det svingende Legemes Hastighed', under den Forudsætning ere Svingnin- gerne ligetidige ligesom de udæmpede. Betyder x den til en Hastighed i cm i sek svarende Modstand, kan man vise, at Sving- ningstiden bliver T — 2n Under samme Forudsætning, at Modstanden er proportional med Hastigheden, kan man vise, at Udsvinget a aftager saaledes, at der bliver et konstant Forhold, Dæmpningsforholdet, mellem to hvilkesomhelst paa hinanden følgende Udsving, eller en konstant Differens mellem Udsvingenes Logaritmer. Denne Differens kaldes det logaritmiske Dekrement. Benyttes naturlige Logaritmer kan det vises, at x = lognat —— O-n -1-1 x T gm