Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
UNDERSØGELSE AF BEVÆGELSER
j ^71 + 1 w
Vioo 5,0 • io~6 0,0099
1/50 2,0 • I o-5 0,0198
V20 1,2 • IO~4 0,0488
V10 4,6 • I o-4 0,0953
V7 9,1 • I o-4 0,1335
Ved udæmpede Svingninger er Tiden for Udsvinget fra Lige-
vægtsstillingen til Yderstillingen lig Tiden for Tilbagesvinget; dette
gælder ikke for de dæmpede Svingninger, hvor Tilbagesvinget tager
længere Tid end Udsvinget. For svag Dæmpning er Tidsforskellen
omtr. lig 7io T.
Maaler man baade Svingningstid og Dæmpning, kan man ved
de ovenstaaende Udtryk finde Konstanterne kx og x, der henholdsvis
bestemmer den bevægende Kraft og Modstanden. Ad den Vej
har man kunnet undersøge den indre Gnidning i Luftarter og Vædsker.
Dæmpede man det svingende Legeme kunstig, lod man det f.
Ex. hænge ned i en sejg Vædske, kunde Modstanden blive saa
stor, at
(Vs x)2 = mkx.
Svingningstiden vil da blive uendelig stor. Dette vil sige, at
Legemet, ført ud fra sin Ligevægtsstilling og derpaa sluppet, vil
være uendelig længe om at vende tilbage; det vil dog i en endelig
Tid komme Ligevægtsstillingen saa nær, at man ikke kan se Af-
vigelsen. Det ejendommelige ved Bevægelsen er, at Legemet ikke
længer kan svinge; det gaar først med voxende, derpaa med af-
tagende Hastighed hen mod sin Ligevægtsstilling, hvor det for-
bliver i Hvile. En saadan Bevægelse kaldes aperiodisk. I Galva-
nometre indretter man det ofte saaledes, at den ophængte Magnet
eller Traadrulle har aperiodisk Bevægelse, fordi man derved kan
undgaa at iagttage en Række Svingninger, naar man skal finde
Ligevægtsstillingen.
De udæmpede ligetidige Svingninger kunne som bekendt frem-
stilles ved Projektion paa en Diameter af Cirkelbevægelsen med
jævn Hastighed. Paa lignende Maade faar man de dæmpede
Svingninger fremstillede som Projektionen paa en ret Linie gennem’
Polen for en logaritmisk Spiral af et Punkt, som gaar indad i Spi-