Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

DEN SVINGENDE BEVÆGELSE 89 ralen, saaledes at radius vector fra Polen har konstant Vinkel- hastighed. Svingninger om en Axe. Naar et om en Axe drejeligt Legeme har en Stilling, hvor det er i stadig Ligevægt, kan det udføre Svingninger om denne Stilling. Hvis Resultanten H af de Momenter, der føre Legemet mod Ligevægtsstillingen, er propor- tional med Fjærningsvinklen <f>, H— — Hx <p, blive Svingningerne ligetidige, og Svingningstiden for udæmpede Svingninger bliver analogt med det S. 85 givne Udtryk. 7' -I 4 hvor I er Legemets Inertiemoment om Svingeaxen og Hx Mo- mentets Størrelse, naar Fjærningsvinklen er lig 1 i Buemaal. Her betyder Svingningstiden, ligesom før, Tiden mellem to Gennem- gange i samme Retning gennem Ligevægtsstillingen. Man bruger dog oftest, naar Talen er om Penduler og Galvanometre, Sving- ningstid som Betegnelse for det halve af denne Tid, Tiden for en »enkelt« Svingning o: Bevægelsen fra den ene Yderstilling til den anden; det første er for saa vidt at foretrække, som man derved faar Betegnelse for en hel Periode i Bevægelsen, den Tid efter hvilken Legemet faar samme Fase, som det begyndte med. Tiden for en enkelt Svingning skal i det følgende betegnes ved Ere Svingningerne dæmpede ved en Modstand, hvis Moment om Axen er proportionalt .med Vinkelhastigheden, blive de frem- deles ligetidige. Er s Momentet for den til Vinkelhastigheden 1 svarende Modstand, bliver det logaritmiske Dekrement /i og den enkelte Svingningstid & , . an Q 1 J i 1 i l0B"at^ = 57 hvor a betegner Udsvingets Størrelse. Ligningerne for Bevægelsen faaes ved i de ovenfor for ret- linede Svingninger givne at sætte <p for s, a> for V og I for m. Altsaa (JJ 77 __ ± <p = —^—e ^sin-x-/, = —-r ? 71 ir ir tr Sættes /I = o, faaes Ligningerne for de udæmpede Svingninger, hvor, o»0=7t«/i9.