Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
UNDERSØGELSE AF BEVÆGELSER
MAALING AF SVINGNINGSTID OG DÆMPNING. Sving-
ningstiden kan findes ved at optælle Svingningerne i en paa Uret
afmaalt Tid ; bruger man et Stoppeur (se S. 69), sættes dette i Gang,
idet man tæller Nul ved en begyndende Svingning, og standses,
naar man har talt et forudbestemt Antal JV ( Svingninger; er det
paa Uiet aflæste Antal Sekunder JV, bliver Svingningstiden N/Nx.
Bestemmelsens Nøjagtighed voxer med det Antal Svingninger man
tæller, og den begrænses derfor, ved at man er udsat for at tælle
fejl, naar man skal optælle et meget stort Antal.
Fortsættes Svingningerne i længere Tid med kun ringe For-
andring i Svingningstiden, kan man opnaa en stor Nøjagtighed
uden at behøve Optællingen af et tilsvarende stort Antal Sving-
ninger, Man iagttager det svingende Legeme saaledes, at man
noterer de Tidspunkter, da det passerer sin Ligevægtsstilling i en
Række efter hverandre følgende Svingninger; herved faar man en
foreløbig Værdi Tx for Svingningstiden. Ere Svingningerne for
hurtige, til at man kan følge dem paa den Maade, kan man nøjes
med at notere Tiden for hver anden eller hver fjerde Gennemgang.
Man lader nu Legemet svinge videre nogen Tid uden at iagttage
det, og begynder da atter at iagttage Klokkeslettene for nogle
Passager gennem Ligevægtsstillingen. Er Klokkeslettet for en
Passage i den første Række Kx og for en Passage i samme Ret-
ning i den anden Række K2y da ved man, at der er udført et
helt Antal Svingninger i Tidsrummet Æ, — Kx. Altsaa er
k,—kx =nt
hvor N er et endnu ukendt helt Tal og T den søgte Svingnings-
tid. Det hele Tal finder man ved den foreløbige Værdi Tx, idet
man udfører Divisionen (ÄT2 —K,)/ Tx. Hvis Tx er bestemt med
tilstrækkelig Nøjagtighed, vil denne Kvotient være saa nær ved et
helt Tal, at man ikke kan være i Tvivl om, hvilket helt Tal N er.
Man faar en stor Betryggelse i saa Henseende, hvis man gør tre
lagttagelsesrækker, saaledes at man iagttager Passager ved Klokke-
slettene Kx, K2, K3 og vælger K,— Kx saa kort, at der slet
ingen Tvivl kan være om det hele Antal (om saa skal være, kan
man optælle Svingningerne i Mellemtiden dog uden at notere
Klokkeslettene). Herved kan man opnaa en saa sikkert bestemt
foreløbig Værdi, at man uden Fare for at tage en hel Svingning
fejl kan lade K.A-K2 vare en meget længere Tid end K.,-K
og saaledes opnaa en dertil svarende forøget Nøjagtighed.