Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne
Forfatter: B. Rothe
År: 1843
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 260
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 1
DOI: 10.48563/dtu-0000219
1'ste deel.
Danmark og de Sydligere Lande.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
157
Beqvemmest vilde det unægtelr'gt være at lade Afgiften
erlægges enten med en bestemt Størrelse aarligt uden Hensyn
til Brænderiernes Størrelse eller graderet i faa bestemte Clas-
ser med Hensyn til denne; hvilket uden Tvivl ogsaa vilde være
det rigtigste, saafremt Afgiften kunde ansættes meget lavt, saa-
ledes at den blev en simpel Næringsflat, hvis Størrelse ikke
kunde blive særdeles trykkende selv for et Anlæg af mindre
Omfang. Da dette imidlertid ikke er muligt, vilde en saadan
Regulering nodvendigvris fremkalde enkelte Anlæg af betydelig
Størrelse, medens alle mindre maatte gaae tilgrunde. Disse
ere imidlertid, naar deres Antal holdes inden en vis Grændse,
af særdeles Nytte for Landbruget, og en Lovgivning af den
omhandlede Beskaffenhed vilde derfor forrykke de naturlige For-
hold og fremkalde Tab saavel for Landet i det Hele som for
Fiscus, der kun kunde holdes skadeslos, naar Afgiften forhyredes
i samme Forhold som Brænderiernes Antal aftog.
Da en saadan Beffatm'ngsmaade maa forkastes, blive
egentlig ikkun 2de andre tilbage, mellem hvilke der kunde væl-
ges. Man kan nemlig enten bestatte det Rum, hvori Gjæringen
fleer, med en Afgift, hvis Størrelse rettcr sig efter den Tid,
hvori det benyttes, men uden Hensyn til det Brug, som gjores
deraf, saaledes som det nu finder Sted med Hensyn til Land-
brænderierne; eller man kan besiatte det samme Rum med en
Afgift, som kun erlægges med en bestemt Størrelse for hver
Gang, der er fuldendt en Gjærr'ng i det beskattede Rum, men
uden gensyn til den Tid, som denne Gjæringsproces fordrer,
saaledes som det finder Sted med Hensyn til vore Kjobftad-
brænderier. Det bor ved Bedømmelsen af disse 2de Principer
vel erindres, at Gjærrummet ikke er den Gjenstand, som man
vil besiatte, men kun det Medium, hvorigjennem Productet
(Brændevn'n), der egentlig stal bære Afgiften, belægges med
denne. For at fordele Afgiften maa man altsaa gaae ud fra