Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne

Forfatter: B. Rothe

År: 1843

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 260

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 1

DOI: 10.48563/dtu-0000219

1'ste deel.

Danmark og de Sydligere Lande.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 278 Forrige Næste
157 Beqvemmest vilde det unægtelr'gt være at lade Afgiften erlægges enten med en bestemt Størrelse aarligt uden Hensyn til Brænderiernes Størrelse eller graderet i faa bestemte Clas- ser med Hensyn til denne; hvilket uden Tvivl ogsaa vilde være det rigtigste, saafremt Afgiften kunde ansættes meget lavt, saa- ledes at den blev en simpel Næringsflat, hvis Størrelse ikke kunde blive særdeles trykkende selv for et Anlæg af mindre Omfang. Da dette imidlertid ikke er muligt, vilde en saadan Regulering nodvendigvris fremkalde enkelte Anlæg af betydelig Størrelse, medens alle mindre maatte gaae tilgrunde. Disse ere imidlertid, naar deres Antal holdes inden en vis Grændse, af særdeles Nytte for Landbruget, og en Lovgivning af den omhandlede Beskaffenhed vilde derfor forrykke de naturlige For- hold og fremkalde Tab saavel for Landet i det Hele som for Fiscus, der kun kunde holdes skadeslos, naar Afgiften forhyredes i samme Forhold som Brænderiernes Antal aftog. Da en saadan Beffatm'ngsmaade maa forkastes, blive egentlig ikkun 2de andre tilbage, mellem hvilke der kunde væl- ges. Man kan nemlig enten bestatte det Rum, hvori Gjæringen fleer, med en Afgift, hvis Størrelse rettcr sig efter den Tid, hvori det benyttes, men uden Hensyn til det Brug, som gjores deraf, saaledes som det nu finder Sted med Hensyn til Land- brænderierne; eller man kan besiatte det samme Rum med en Afgift, som kun erlægges med en bestemt Størrelse for hver Gang, der er fuldendt en Gjærr'ng i det beskattede Rum, men uden gensyn til den Tid, som denne Gjæringsproces fordrer, saaledes som det finder Sted med Hensyn til vore Kjobftad- brænderier. Det bor ved Bedømmelsen af disse 2de Principer vel erindres, at Gjærrummet ikke er den Gjenstand, som man vil besiatte, men kun det Medium, hvorigjennem Productet (Brændevn'n), der egentlig stal bære Afgiften, belægges med denne. For at fordele Afgiften maa man altsaa gaae ud fra