Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne

Forfatter: B. Rothe

År: 1843

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 260

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 1

DOI: 10.48563/dtu-0000219

1'ste deel.

Danmark og de Sydligere Lande.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 278 Forrige Næste
WIWWMMMWWAWWWWWWWMWWWWWW 158 den Forudsætning, at et vist Qvantum Brændeviin af en vis Styrke stal erlægge en vis Afgift, og ved at tage Hensyn til hvad Erfaring lærer, om hvor stort et Udbytte der i en vis Tid kan vindes af et vist Karrum, kan man lægge Afgiften paa dette. Erfaring lærer, at naar man vil drage den storst mulige Nytte af Materialierne, saa kan kun et vist Qvantum bringes til Gjæring i et vist Rum, og Gjæringen fordrer en vis Tid for at udvikle sig og fuldendes paa den hensigtsmæssigste Maade. Dog kan man ved at tilsidesætte Hensynet til det storst mulige Udbytte af Materialierne, og altsaa ved Opoffrelse af en Deel deraf, nemlig ved at mdmæfte meget i et vist Rum, vinde et større Udbytte i Forhold til dette, end naar man vil drage storst Nytte af Materialierne. Ligeledes kan man ved at fremsiynde Gjæringen faaledes, at den fuldendes i kortere Tid, end den regelmæssige Bedrift fordrer, i en vis Tid vinde et større Ud- bytte, end ved denne. Naar Staten ordner Afgiften som en Karafgr'ft, bor den altid regulere den paa en saadan Maade, at den kun opkræves med en Størrelse, der med Hensyn til den fastsatte Afgift af det færdige Product, vilde træffe et vist Kar- rum, naar man arbejder faaledes, at man foger at udvinde det storst mulige Udbytte af sine Matcrialier. Er nu den Afgift, som efter disse Principer er lagt paa Karrummet, af nogen betydelig Størrelse, da vil det til en vis Grad kunne betale sig for Fabrikanten, for at spare Afgift, ved en Opoffrelse af Material, at fuldende Fabrikationsprocesscrne i en kortere Tid end der udsordres til en regelmæssig Bedrift, da han derved bliver istand til at foretage flere Jndmæffninger i en given Tid. Det flak nedenfor vises, at en for tyk Jndmæskm'ng, hvorved der vilde opoffres Materialier, medfører en for hurtig Gjæring, og at naar Staten ordner Afgiften faaledes, at der r denne Regulering ikke ligger nogen directe Opfordring til at forkorte den regelmæssige Gjæringstid, bliver Opfordringen