Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne
Forfatter: B. Rothe
År: 1843
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 260
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 1
DOI: 10.48563/dtu-0000219
1'ste deel.
Danmark og de Sydligere Lande.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AgriculturstatenS, men selv med Hensyn til alle til Landvæsenet
horende Forretninger. Naar man sammenligner hvad der i en
given Tid kan udrettes af en engelfl, franfl, tydfl, danst o. s.v.
Arbeider, saavel ved Arbejder, henhorende til Industrien, som
ved saadanne, som Agerbruget medfører, vil Sandheden heraf
noksom blive tydelig. Forst i Manufacturstaten veed man
ret at erkjende Værdien af Tiden og dens rigtige Benyttelse;
forst der soger man paa alle Maader at lette denne ved for-
bedrede Befordringsanstalter: Dampskibe, gode Landeveje, Jern-
baner o. s. v., hvorved de forfkjellige Dele af Landene og disse
selv indbyrdes bringes hinanden nærmere, og gjensidig Sam-
færdscl og Vexelvirkm'ng befordres.
Endstjondt Agerdyrkning (Qvægavl forbunden med Agerbrug)
i den mindre udviklede Tilstand, hvori den befinder sig uden Ind -
virkning af Industrien eller under Indflydelse af en kun lidet ud-
viklet Industrie, ikke leder til stor aandelr'g Uddannelse, og den
Tilstand, hvori det Folk befinder sig, som udover den under saa-
danne Forhold, ikke er stikket til at befordre Videnflaber og
Kunster og den aandelige og materielle Udvikling i Almindelig-
hed ; — kunne dog, selv i en saadan Agriculturftat, Videnflaber
og Kunster indtil en vis Grad udvikles ved Regjermgens Ind-
flydelse, naar denne anvender en Deel af Statsindtægterne til
Anlæg og Underhold af videnskabelige Anstalter; men dm hele
videnskabelige Udvikling bliver her nodvendr'gvü's staaende som
Noget, der ei ifølge en indre Nødvendighed er udgaaet af Na-
tionens hele Cultur og noie hænger sammen dermed, men sna-
rere som noget Fremmed, der bliver ejendommeligt for visse
Classer af Samfundet, hvilke derved blive' ligesom afsondrede
fra og uden ret levende Indvirkning paa den øvrige Deel af
Folket. Sandheden heraf vil vist erkjendes ikke alene ved at
betragte de Folk, hvis Agerdyrkning er aldeles uden Indflydelse
af Industrien, men selv ved at kaste Diet paa Folk, hvis