Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne

6 Agerdyrkning kun understøttes af en i en ringe Grad udviklet Industrie i Indlandet. Jeg troer, at man i denne Henseende kan anføre som Exempel vort eget Fædreland, hvor — maaskee med Undtagelse af den seneste Tiv — al egentlig Dannelse var Embedsstandens udelukkende Eiendom, medens Borger- og Middelstanden i Almindelighed var raa og udannet. Man saae derfor, som en naturlig Folge heraf, Embedsstanden af- sondre sig fra al Omgang med de øvrige Stænder, og den Dannelse, hvoraf him Stand var i Besiddelse, var saaledeS uden virksom Indflydelse paa de andre. Alt dette var en na- turlig Folge af, at Dannelsen ikke var udgaaet som et nød- vendigt Resultat af den materielle Tilstand, eller med andre Ord, fordi Folket altfor udelukkende var et Agriculturfolk, og at en udviklet Industrie ct siod ved Siden af Agerdyrkningen. Anderledes maa dette nemlig forholde sig i Manufacturstaten. Der gives neppe nogen Jndustn'egreen, der, naar den stal drives med den Dygtighed, som under Industriens nuværende udviklede Tilstand og under den almindelige Concurrence er en nødvendig Betingelse for ct heldigt Udfald, kan undvære Hjelp af Mathematik, Physik, Chemie o. s. v. Næsten enhver nye Opdagelse t disse Videnskaber medfører en Forandring i Frem- gangsmaaderne i mange Industrigrene. Den Fabrikant, som vil gaae frem med sin Tid, maa derfor fole Nødvendigheden af at gjore sig bekjendt med hine Videnstaber. Ved Foredrag, Skrifter og Underviisning soger Videnftabsmanden at udbrede Kundsiab dertil blandt Middelclassen og kommer derved i levende Forbindelse og Vexelvirkm'ng med denne. Virkningen heraf strækker sig ogsaa'tr'l Agerdyrkningen; de Kundflaber og den Dannelse, som udbredes i en vis Deel af Middelclassen, bliver ikke uden Indflydelse paa den anden. Saaledes indvirke Agri- cultur og Industrie paa hinanden, hæve gjensidigt hinanden til større og større Fuldkommenhed, fremme derved Folkenes mate-