Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne

Forfatter: B. Rothe

År: 1843

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 260

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 1

DOI: 10.48563/dtu-0000219

1'ste deel.

Danmark og de Sydligere Lande.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 278 Forrige Næste
200 Efterspørgslen ester Cvntanter maa stige paa det engelske Mar- ked, hvorved Salg af store brittifle Varebeholdninger oste bliver nødvendig, om den end fleer til lave Priser. Ikke alene de anforte men mange andre Omstændigheder gjere ofte et Salg til enhver Prn's fornødent for mange store Fabrikanter; og man soger da under Pengeforlegenhed oste fortrmsvus Salg til Udlandet, fordi den drawback, som betales ved Udførsel af mange Artikler, strap staffer rede Penge. Naar mange Fa- brikanter paa Continentet i saadanne Phænomener ofte have villet see et forsætligt Salg med Tab alene i den Hensigt at odelægge dem, da have de vistnok som oftest taget Feil, men de siadelige Folger, som saadanne Phænomener maae have andetsteds paa en endnu et ganske grundfæstet Industrie, ere tydelige, og Virkningen bliver den samme, hvilken end Aar- sagen'maa have været. Mod denne Virknings fladelige Folger cr det, at den indenlandske Industrie maa slkkres, dersom den flal kunne hæve sig til nogen Betydenhed. Selv de varmeste Forsvarere af Hand els frihed en, ansee dog Opkrævningen af visse Toldpaalæg for forenelig dermed; thi rugen Afgift kan tænkes, hvoraf man ikke siulde kunne paa- vise en eller anden fiadelig Virkning; det gjelder om Told som om alle andre Afgifter, og Staterne kunne for at vedligeholde deres Existents ikke undvære de af Afgifter flydende Indtægter. Naar man imidlertid betragter Forholdene saaledes, som de r'gjennem de foregaaende Tider have uddannet sig, da overbe- viser man sig let om, at den naturlige Frihed for Handel og Vandel, som Vidensiaben forsvarer som det Rette i Ideen, og som det, hvorunder alt vilde udvikle sig paa den naturligste Maade, er i saa mangfoldige Henseender forstyrret, at den Stat, som for stg alene vilde soge at gjennemfore den, vilde odelægge sig selv. Jeg har allerede i det Fore- gaaende sogt at vise, hvorledes, de Stater, som ikke selv