Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne
Forfatter: B. Rothe
År: 1843
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 260
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 1
DOI: 10.48563/dtu-0000219
1'ste deel.
Danmark og de Sydligere Lande.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
200
Efterspørgslen ester Cvntanter maa stige paa det engelske Mar-
ked, hvorved Salg af store brittifle Varebeholdninger oste bliver
nødvendig, om den end fleer til lave Priser. Ikke alene de
anforte men mange andre Omstændigheder gjere ofte et Salg
til enhver Prn's fornødent for mange store Fabrikanter; og
man soger da under Pengeforlegenhed oste fortrmsvus Salg
til Udlandet, fordi den drawback, som betales ved Udførsel
af mange Artikler, strap staffer rede Penge. Naar mange Fa-
brikanter paa Continentet i saadanne Phænomener ofte have
villet see et forsætligt Salg med Tab alene i den Hensigt at
odelægge dem, da have de vistnok som oftest taget Feil, men
de siadelige Folger, som saadanne Phænomener maae have
andetsteds paa en endnu et ganske grundfæstet Industrie, ere
tydelige, og Virkningen bliver den samme, hvilken end Aar-
sagen'maa have været. Mod denne Virknings fladelige Folger
cr det, at den indenlandske Industrie maa slkkres, dersom den
flal kunne hæve sig til nogen Betydenhed.
Selv de varmeste Forsvarere af Hand els frihed en, ansee
dog Opkrævningen af visse Toldpaalæg for forenelig dermed;
thi rugen Afgift kan tænkes, hvoraf man ikke siulde kunne paa-
vise en eller anden fiadelig Virkning; det gjelder om Told som
om alle andre Afgifter, og Staterne kunne for at vedligeholde
deres Existents ikke undvære de af Afgifter flydende Indtægter.
Naar man imidlertid betragter Forholdene saaledes, som de
r'gjennem de foregaaende Tider have uddannet sig, da overbe-
viser man sig let om, at den naturlige Frihed for Handel og
Vandel, som Vidensiaben forsvarer som det Rette i Ideen, og
som det, hvorunder alt vilde udvikle sig paa den naturligste
Maade, er i saa mangfoldige Henseender forstyrret, at den
Stat, som for stg alene vilde soge at gjennemfore den,
vilde odelægge sig selv. Jeg har allerede i det Fore-
gaaende sogt at vise, hvorledes, de Stater, som ikke selv