Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne

201 kunne producere deres Behov af Agerdyrkm'ngsproducter, stode de fremmede Landes Overskud af disse tilbage, eller be- lægge t det Mindste deres Indførsel med hole Afgifter. Den agerdyrkende Stat, som saaledes seer sig hemmet i fut Udvik- ling og oversvømmet af sit eget Overstud af raa Producter, besinder sig allerede forstyrret i sin naturlige Udvikling, og den vilde endnu mere hemme denne, om den aabneve sine Markeder for en fri Indgang af Industrivarer netop fra de Lande, som have tilbagestodt de raa Producter af Agerdyrkningen. I et foregaaende Capitel er det forssgt at paavise, at en indenlandfl Industrie er notwendig for at Agerdyrkningen stal kunne udvikle sig til et nogenlunde anseeligt Standpunct, og for at Folkets hele materielle og aandelige Cultur skal skride rask og sikkert fremad. Er dette faa, da ligger det i Sagens Natur, at man ikke bor siye den mulige Opoffrelse, som kunde være forbunden med til en Tid og til en vis Grad at beskytte en Industrie, som er naturlig for Landet og som uden dette ikke kan overvinde de Vanskeligheder, som enhver Begyndelsesperiode medfører. „Der er ingen Familiefader, siger en af Handelsfrihedens nyeste og talentfuldeste Forsvarere*), som ikke veed, at der ere Omstændigheder, hvor cn oieblikkelig Opoffrelse kan medfore en Fordeel, som langt opvejer Tabet. Det samme kan være Til- fældet med Nationerne. Har en vris Regjering overtydet sig om, at en stor fremmed Industrie med Fordeel maa kunne drives i Indlandet, men tillige betænker, at enhver stor Be- gyndelse er usikker og medfører særegne Vanskeligheder; at den udfordrer store Udlæg, som Capitalisterne frygte for at gjore uden nogenlunde sikker Udsigt til at erholde et heldigt Udfald; og at de forste Producter t ethvert Tilfælde vanskeligt kunne 6) Rossi: cours d’économie politique, t. II. p. 297.