Meddelelser fra Meterudvalget

4 Maalere ikke nyde offentlig Troværdighed for deres Attester; og de ere ikke berettigede til at udøve deres Erhverv paa offentlig Gade og Plads eller ved Havnen uden Øvrighedens Tilladelse. — I Anledning af en Besværing fra en kgl. Vejer og Maaler over, at en af Handels- foreningen i en Købstad privat antagen Vejer og Maaler tillige med hans Medhjælpere vare bievne edfæstede inden Købstadens By thing, ud- talte Justitsministeriet i Skrivelse af 12. Januar 1887, at denne Edfæstelse maatte anses „stridende imod Lovgivningens Grundsætninger“; det blev derfor paalagt Amtet at indanke Sagen for Overretten, og ved dennes Dom af 1. August s. A. blev Edfæstelsen kendt uefterrettelig (Ind. Min. Skriv. 4. Februar og 19. November 1887). Angaaende Vejning paa Jernbanestationerne mærkes Generaldirek- toratets Ordre af 17. April 1902 (Nr. 679 Serie D.), i hvilken det udtales, at de Vejninger, som Statsbanerne efter eget Initiativ eller ifølge An- modning af vedkommende Forsendere foretage af Banegodset, kun have Betydning indenfor Omraadet af Fragtoverenskomsten imellem Banen og Folgenderen; som Følge heraf paalægges det Stationerne, at cle ikke maa udstede Vejeattester, men, hvis Forlangende i saa Henseende frem- sættes, bør henvise vedkommende til den kgl. Vejer; jfr. iøvrigt Ind. Min. Skriv. 8. Marts 1907. Betydningen Benyttelse af de offentlige Vejere og Maalere vil ofte være nøcl- af offentlig vendig eller dog ønskelig, dels paa Grund af den anførte Troværdighed Vejning og af dereg ^_ttesterj dels fordi det undertiden, navnlig i Handelsforhold, Maalmg‘ er en Betingelse for at gøre en Rettighed gældende, at Vejningen og Maalingen er udført af den offentlige Vejer og Maaler. Af cle i saa Henseende trufne Afgørelser fremhæves følgende: 1. Bevis for, at et Parti Korn havde en vis Vægt, ikke anset til- vejebragt ved en af vedkommende Officiant meddelt Attest om, hvad en forud udtagen Prøve vejede paa Børsens Kornvægt, idet Officianten ikke havde .Kompetence til i saa Henseende at udstede afgørende Attester, ligesom den paa Børsen saakaldte „Normalvægt“ ikke heller kunde anses som en Vægt, der ubetinget kunde fordres respekteret af Parterne (Sø- og Handelsrettens Dom af 28. Januar 1864. Tid. 1864. 13). 2. Udtalt, at en Skibsfører, der paa Konnossementet for indladet Støbejern havde tegnet sig for Vægt, var berettiget til at fordre Lad- ningen udvejet paa Modtagerens Bekostning ved en autoriseret Vejer (Grosserer-Societets Responsum af 5. Juli 1880. U. f. R. 1888. 751). 3. Udtalt, at Brugen af autoriseret Maaler ved Modtagelse med Jernbanen af Kul, hvis Vægt var opgiven i Følgesedlen, efter Handels- sædvane var en Betingelse for at kunne gøre Indsigelse mod Maalet,