Meddelelser fra Meterudvalget

År: 1915

Forlag: J. H. Schultz A/S

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 155

Om dets Virksomhed i Tiden fra dets Nedsættelse den 9. Juli 1907 indtil den 31. Marts 1914

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
7 Den offentlige Vejning og Maaling er ikke et Kommuiieanliggeiide, Øvrigheds- men derimod et Øvrighedsanliggende. Den medfører i Reglen ingen anliggende. Udgifter for Kommunen, og den har heller ikke medført nogen Udgift for Staten, idet Vejeren og Maaleren ikke oppebærer anden Løn eller Godtgørelse end den af Indenrigsministeren fastsatte Betaling („Taksten“), ved Hjælp af hvilken han baade maa anskafle de fornødne Redskaber og lønne sine Medhjælpere. Taksten, indeholder kun Betaling for selve Vejningen og Maalingen. _ Taksten. Ligesom der derfor ikke vil kunne nægtes Vejeren og Maaleren Dag- penge og Befordringsgodtgørelse, Iivor Vejningen eller Maalingen fore- tages paa et andet Sted end det, hvor Veierboden er (Kane. Skriv. 12. December 1843), saaledes maa ogsaa den, der forlanger den enkelte Vej- nings- og Maalingsforretning foretagen, selv drage Omsorg for, at de Genstande, der skulle maales og vejes, henbringes til det Sted, hvor For- retningen skal foregaa, og at de anbringes paa Vægten, eller i Maalet, saa at der som Følge heraf maa erlægges særlig Betaling til Maaleren og Vejeren, saafremt han paatager sig Udførelsen af nysnævnte Forret- ninger (Ind. Min. Skriv. Nr. 57 af 22. Februar 1872). Den, der begærer en Vejning foretagen, er, hvad enten denne an- gaar levende Dyr eller andre Varer, berettiget til at bestemme, om Va- rerne skulle vejes stykkevis eller flere paa en Gang — dog indenfor den Grænse, som Vægtens Bæreevne og Vejningens Paalidelighed udkræver —, saaledes at Betalingen beregnes i Forhold til Vægten af de ved liver Vejning vejede Dyr eller andre Varer. (Ind. Min. Skriv. 12. Juli 1884). I Anledning af en Forespørgsel fra en kgl. Maaler i en Købstad VeJe' °9 udtalte Kancelliet i Skrivelse af 6. Oktober 1818, at da vedkommende Maalepenge, Køber var rejst ud af Landet uden at betale de fastsatte Maalepenge, maatte Maaleren anses berettiget til at holde sig til Sælgeren for Maale- pengene, — Veje- og Maalepenge kunne inddrives ved Udpantning (L. Nr. 36 af 29. Marts 1873 § 1 Nr. 3). Lov om Indførelse af det metriske System for Maal og Vægt Nr. Meter- 124 af 4. Maj 1907 indeholder ingen særlige Regler for den offentlige systemø- Vejning og Maaling. I Henhold til Bestemmelsen i Lovens § 8, sidste Stykke, hvorefter bl. a. alle af Regeringen efter det nu gældende Maal- og Vægtsystem fastsatte Takster skulle omsættes efter Metersystemet, har Indenrigsministeriet i Cirkulære af 15. Januar d. A. anmodet Amterne om at foranledige, at Eksemplarer af Vejnings- og Maalingstaksterne indsendes til Ministeriet, for at fornøden Omsætning kan blive foretagen, eventuelt med Bistand af Meterudvalget; ligeledes er Kjøbenhavns Magi- strat anmodet om at indsende Eksemplarer af de her i Byen gældende Takster. I den mider 13. JanUar d. A. udfærdigede Takst for Vejning af levende Dyr i Ringkøbing Købstad er der allerede taget Hensyn til Metersystemet, for saa vidt som de metriske Angivelser ere tilføjede i Parentes.