Meddelelser fra Meterudvalget

71 fornøden Energi ind paa Sagen, thi senere er Salget gaaet over til Rømer, og samme Uvilje har mødt ham. Den 21. Marts 1691 faar Politimester Claus Rask en. Skrivelse fra Kongen, hvoraf det fremgaar, at Kande- støberne har været uvillige til at forfærdige Tinmaal til Ole Rømer, hvis de ikke selv maa forhandle dem, og det indskærpes Politimesteren at have Tilsyn med, at dette ikke sker. — Til Københavns Magistrat har Rømer ikke staaet i det venligste. Forhold. Da Salget af Maaleapparater gik over fra Magistraten til liairu er der deraf resulteret et Pengemellem- værende, idet Magistraten i en Skrivelse af 17. Februar 1696 kræver ham for 477 Rdr. 4 Mk. 14 Sk. „som os skal tilkomme efter dend imellem os oprettede Contract af Dato 30. Oktober 1691 ang. wæct og maal“. Rømer har aabenbart ikke villet anerkende denne Fordring, thi 6. Marts 1702 har „Samptiig Magistraten“ overdraget Stadsliauptmanden at skaffe Pengene fra „Justitz Raacl Oluf Rømmer“ x). Nye Stridspunkter dukker op. Den 29. August 1696 * 2) faar Magi- straten en Skrivelse fra Kongen om at komme overens med Rømer om „maals oc vegts afhandling“ inden 11. Septbr.; kommer de overens, kan de faa Privilegiet, ellers faar andre det; Overenskomsten maa være gaaet i Orden, thi da den Ordning af Landets Maal og Vægt, som var begyndt med Forordningen af 1. Maj 1683 fik sin endelige Afslutning ved Forordningen af 10. Januar 1698, bestemtes det, at Kbhvns. Magistrat sammen med 4 andre Købstæders skulde have Eneret paa For- færdigelse og Forhandling af Maaleredskaber. Forordningen om Maal og Vægt af 10. Januar 1698 er Ole Forord- Rømers Værk; den hviler paa de Erfaringer om Justeringen, som han nin9en af har gjort i de Aar, da denne har hvilet paa ham; det er fra denne at ,Ot,^gJgg UaP det nye Maal og Vægt virkelig indføres i Landet og fra denne, at Juster- væsenets Historie egentlig daterer sig, idet det bragtes paa den. Form, hvori det i Hovedsagen har været til den nyeste Tid. Forordningens første Kapitel har til Overskrift: Om den nye Vægts Originaler og Maals Indrettelse og Vedligeholdelse udi Danmark og Norge ogfor Lænflde. begynder, som sig hør og bør, med Originalerne og af disse med det uforanderlige Regul og Fundament: Længdeenlieden, Alenen, men den defineres formelt lidt anderledes end i Forordning af 1683, en Forandring, der vel er værd at lægge Mærke til. Der staar om den danske Alen: . hvis rette Længde haves af de af os forordnede Original Jern Alen og Favnemaal“. Henvisningen til „den. rynlanclske Fod“ gentages ikke. Grunden hertil kan naturligvis simpelthen være, at det anses for overflødigt, men det er sandsynligt, at der deri ligger en Erkendelse af, at denne Henvisning giver en ubestemt Definition af Længdeenheden. 9 Raadstuearkiv. Mag. Kopibog 1701—1707. S. 39. 2) Kbhvns. Diplomatarium ved O. Nielsen. 7cle Bd. S. 493.