Meddelelser fra Meterudvalget

År: 1915

Forlag: J. H. Schultz A/S

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 155

Om dets Virksomhed i Tiden fra dets Nedsættelse den 9. Juli 1907 indtil den 31. Marts 1914

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
80 Meter- systemets Indførelse i Frankrig. sigt over forskellige Landes Maal og Vægt. Den unavngivne Affatter skriver, at Hr. Etatsraad Politimester Torm har meddelt ham nogle „observationes“ angaaende den danske Fod, og disse viser sig at være de samme, som 1687 omtaltes af Dinesen. En Impuls til en Nyordning, som dog foreløbig ikke blev fulgt, fik Landet sidst i det 18. Aarhundrede. Professor Thomas Bugge skriver herom i Aaret 1800 *): „I Aaret 1793 besluttede den franske Regiering, som bekiendt er, at afskaffe det forrige franske Maal og Vægt og at ind- føre et gandske nyt metrisk System, hvis Grundstørrelse skulde tages af Naturen selv og fornemmelig af Jordklodens egen Størrelse. Da de hertil hørende trigonometriske Opmaalinger og astronomiske Observationer vare nærved at blive tilendebragte, anmodede den. Franske Regiering de allierede og neutrale Magter om, at de til Paris vilde sende sag- kyndige Mænd, som kunde conferere med National-Institutets Commis- sairer om Bestemmelsen af Fundamental-Eenheden for Maal og Vægt, eller om Meterets og Kilogrammets rette Størrelse. — I Anledning heraf be- falede den danske Regiering mig at reise til Paris/4 Professor Bugges her citerede Bog er i Brevform og det 27de—30te Brev handler om det ny Maalesystem, dets Fordele og Mangler og Foranstaltninger til dets Gennemførelse. Han er fuld af Beundring over den Omhu, med hvilken Prototyperne er fremstillede, kritiserer stærkt Valget af Meteren som en Timilliontedel af Meridianbuen fra Pol til Ækvator paa Grund af den ringe Nøjagtighed, med hvilken denne Bestemmelse kan opfyldes, og endelig stiller han sig meget skeptisk overfor Muligheden af at faa det franske Folk i en overskuelig Fremtid til at bruge et Enhedssystem saa forskelligt fra det tilvante, og lian betragter det som en ren XJtppi, at alle Stater skulde faa samme Maal og Vægti) 2): „Allermindst var der nogen gyldig Aarsag til at antage det nye metriske System i de Stater, som allerede have givet sig selv Eensformighed i Maal og Vægt. Dette er just Til- fældet i Dannemark, hvor man siden 1682 ligefra Elven til Nordkap har havt samme Maal og Vægt, hvilket blev bestemt etter vor berømte Ole Rømers Forslag og Beregninger.“ Helt korrekt er denne Ytring ikke: Slesvig og Holsten havde ikke det samme System som Kongeriget. De grundlæggende Ideer for Ordningen af det ny franske Maal- og Vægtsystem er de samme som dem, vi have erkendt hos Ole Rømer i det 17de Aarhundrede. Formaalet med Nyordningen er først og frem- mest at skaffe Enhed og Orden paa disse Omraacler i selve Landet. Systemet indrettes saaledes, at Længdemaalet, Meteren, bliver „Regul og Fundament“ for baade Maal og Vægt, idet Kilogrammet defineres som Vægten af en Kubikdecimeter Vand å 4° C., og Længdeenheden knyttes til et Naturmaal for at være umistelig foY senere Tider. Som i) Thomas Bugges Rejse til Paris i Aareue 1798—1799. Kiøbenliavn 1800, 2) 1. c. S. 539.