Meddelelser fra Meterudvalget

135 Massen p i Afstanden 11 fra Jordens Gravitationscentrum, vil Jorden til- 7c trække det med en Kraft pg — Løftes det h Meter højere op, er 1c Tiltrækningen pgr = • tilsyneladende Vægtforandring x er da bestemt ved xg — pg — pgt = ~ som mec'_ ^ornø(^en nærmelse kan sættes lig • Indsættes = pgR2, faas for p = l kg = 2. LO1 . w 106 mg og — (Jordkvadraten sat lig 107 Meter) x — y^h, der for h = 1 Meter giver Den rc n x = io mg' For li — 12,3 cm faas cla som tilsyneladende Vægtforøgelse af Ko- pien ved Flytning fra øverste til nederste Vægtskaal H = Yq’ 0,123 = 0,0386 mg, medens den af Vejningerne fundne Forskel er l/2 • 0,0615 = 0,0308 mg, altsaa ikke afvigende 1/100 mg fra den beregnede Værdi. Indføres nu den beregnede Værdi FI = 0,0386 mg i samtlige Observationsligninger, med Fortegnet + i første, — i andet Afsnit, bliver samtlige Differenser hen- førte til samme Højde af de to Lodder, og man faar da som Enderesul- tat af samtlige Vejninger, at Kopien i lufttomt Rum vejer K = 1 kg — 3,112 mg. Denne Værdi viser en særdeles god Overensstemmelse med den i 1896 i „Bureau international“ fundne Vægt, K— 1 kg — 3,090 mg, men synes dog at vise, at Kilogramkopiens Vægt i den forløbne Tid er aftaget lidt. Som før nævnt forelaa der som Hovednormaler for Vægt- lo cider 3 forskellige Sæt Lodder fra Collot i Paris. Det første omfat- tede Lodderne fra 10 til 500 mg af Platinblik efter Systemet 1, 2, 2 og 5 og suppleredes med Vægtlodderne 1, 2, 2° og 5 mg af Platinblik fra Westphal i Celle. Det næste Sæt var forarbejdet af „bronze blåne1' (en umagnetisk Legering af lige Dele Nikkel og Kobber) og omfattede Lodderne fra 1 g til 500 g; endvidere forelaa der et andet Lod paa 500 g af samme Legering for at simplificere Henførelsen til Kilogramproto- typen. Lodderne over 1 kg var forfærdigede af Messing og omfattede .Lodderne 1, 2, 5, 10, 20 og 20° kg. Ved Undersøgelsen af disse Lodder benyttedes de ovenfor omtalte Vægte. Fremgangsmaaden ved Vejningerne paa Bunges Vægt var i alt OM ■