Meddelelser fra Meterudvalget
År: 1915
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 155
Om dets Virksomhed i Tiden fra dets Nedsættelse den 9. Juli 1907 indtil den 31. Marts 1914
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
stilling, for en stor Del som Følge af den i 1698 grundlagte Ordning,
der skyldes den bekendte Ole Rømer.
Samtidig med, at Frd. 10. Januar 1698 fastslog almindelig Juste-
ringspligt for al Maal og Vægt, som bruges ved Køb og Salg, al Slags
Handel og Oppebørsler, indeholdt Forordningen en detailleret Angivelse
af, hvilke Slags Redskaber der skulde justeres og forhandles, for Vægtes
Vedkommende dog kunBismere ogPunderter, men derimod ikke ligearmede
Vægte, skønt saadanne ogsaa brugtes paa den Tid. Efterhaanden som der
fremkom andre end de i Forordningen særlig nævnte Redskaber, deriblandt
navnlig mange forskellige Slags Vægte, tilvejebragtes der ikke de for
deres Justering fornødne Bestemmelser, og Følgen heraf blev, at saadanne
ny indførte Redskaber i Lighed med, hvad Tilfældet var med ligearmede
Vægte, tillodes anvendte i Handel m. v. uden at være justerede. Ogsaa
for Transportbeholdere (Fustager) til 01, Vin, m. m. samt Mel, Smør o.;
a., var der indført Justeringspligt ved Frd. 10. Januar 1698. Retten til
at udføre denne Justering var dog ikke forbeholdt de foran nævnte 5
Stæders Magistrater, men derimod tillagt samtlige Købstæders Magistrater,
en Ret som dog efterhaanden kun blev benyttet af Kjøbenhavns Magistrat
gennem det den underlagte Justerkammer. Den Ordning, som saaledes
i Virkeligheden havde vundet Hævd i Tidens Løb, at en Del Maale- og
Vejeredskaber var justeringspligtige, medens andre kunde benyttes uju-
sterede, og af disse nogle paa Begæring kunde justeres, er fremdeles
gældende ogsaa efter Justervæsenets Overgang til Staten, og den er yder-
ligere præciseret og gennemført i Justerreglementet.
Foruden i Henseende til Justeringen adskiller Ordningen her i Landet
sig fra den i andre Lande gældende ogsaa for saa vidt angaar Salget af
Maale- og Vejeredskaber, idet den Kjøbenhavns Magistrat tidligere til-
lagte Eneret til at anskaffe og i justeret Stand sælge de mest alminde-
ligt anvendte Maale- og Vejoredskaber er overgaaet til Justervæsenet. ■
Ved. Hjælp af denne Eneret vil der kunne skaffes større Sikkerhed for,
at disse Redskaber bliver ensartede og af særlig god Kvalitet, svarende
til de stillede Fordringer, ligesom Redskaberne vil kunne skaffes Kø-
berne billigere end Tilfældet ellers vilde være, fordi Justervæsenet som
Følge af Eneretten kan anskaffe dem i store Mængder, i Regelen ved Lici-
tation. Disse og andre Varer, som Justervæsenet maatte anskaffe, sælges
dels i dets eget Udsalg, dels hos dets benved 100 Forhandlere i Kjø-
benhavn og Købstæderne samt i nogle større Landsbyer.
I Norge havde man fra den Tid, da dette Land var forenet med
Danmark, en lignende Ordning, som dog afskaffedes ved Metersystemets
Indførelse. Derimod vides den ikke at være kendt i andre Lande, hvis
Justervæsen saaledes kun befatter sig med Justering, Omjustering Jog
Prøvning samt eventuelt Afretning af Maale- og Vejeredskaber, men der-
imod ikke som lier tillige med Salget af dem.