Meddelelser fra Meterudvalget

År: 1915

Forlag: J. H. Schultz A/S

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 155

Om dets Virksomhed i Tiden fra dets Nedsættelse den 9. Juli 1907 indtil den 31. Marts 1914

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
eller 2:5, saa at Redskaberne let skelnes fra hinanden. Der er dog i nogle Lande og saaledes ogsaa her i Landet af praktiske Hensyn i enkelte Tilfælde gjort Undtagelser fra denne almindelige Regel, som det vil fremgaa af det følgende. Nedenfor skal de forskellige Grupper af Redskaber omtales nærmere hver for sig. Maalestokke og Staalmaalébaand. (Regi. § 15 samt Tillæg I). Maalestokke vil kunne justeres i Længder fra 1 Decimeter op til 5 Meter. Ønskes længere Maalestokke justerede, maa de sammensættes af flere Stykker, der hver er højst 5 Meter lange. Det vil dog være sjældent, at man har Brug for længere Maalestokke end 5 Meter. Til større Maal bruges i Regelen Staalmaalébaand, der justeres i Længder paa 1, 2, 5, 10, 15, 20 og 25 Meter. Staalmaalébaand paa 25 Meter er medtagne, fordi der i enkelte Tilfælde kan være Brug for dem, f. Eks. til Stationering af Jærnbanelinier. Ved Længdemaal skelner man mellem Endemaal og Stregmaal, der i øvrigt ogsaa kan være kombinerede, saaledes at Maalet er Endemaal ved den ene Ende og Stregmaal ved den anden. Da der forekommer Maale- stokke, som har Inddelinger i forskellige Maalsystemer, hvilket under- tiden kan være praktisk, er det ikke anset for rigtigt her i Landet at udelukke saadanne Maalestokke fra Justering, men det er dog kun den metriske Inddeling, der justeres, og der maa paa den Side, hvor denne er anbragt, ikke findes Inddelinger efter andre Maalsystemer. Til Maaling af Langvarer benyttedes tidligere en Alenstok med Haandtag. Da Benyttelsen af Helmeteren paa Grund af dens Længde i flere Tilfælde vil være meget anstrængende ved Maaling af Langvarer, har Praksis i Nabolandene udviklet sig derhen, at der langt overvejende bruges Halvmeterstokke med Haandtag til saadan Maaling, medens Hel- meterstokke med Haandtag kun anvendes i mindre Grad. I Overens- stemmelse dermed er Halvmeterstokkene medtagne under Justervæsenets Eneret som Erstatning for Alenstokkene, medens alle andre Maalestokke saavel som Maalebaand er holdte udenfor Eneretten. Ved Alenstokkene var Begyndelsespunktet samt nogle Underinddelinger afmærkede ved Stifter med store Hoveder, som kunde føles gennem Stoffet under Maa- lingen. Paa Halvmeterstokkene (Regi. § 15 A. a), der kun har Dele- streger for Centimeter, er saadanne Stifter efter Ønske fra Manufaktur- handelens Side bibeholdt. Nulpunktet og Decimeterne er foruden ved Streg mærkede méd saadanne Stifter. Ved Halvdecimeterstregerne ei- der tilføjet Tal. Saa vidt vides har Maalestokke i andre Lande altid et firkantet Tværsnit. Her i Landet havde de gamle Alener imidlertid cir- kulært Tværsnit, og der justeres derfor nu saavel Halvmeterstokke med