Meddelelser fra Meterudvalget

26 imod kun ved Justervæsenets Foranstaltning (Regi. § 7). Justerede Redskaber, der ikke hører under Eneretten, maa heller ikke forandres, medmindre de omjusteres umiddelbart derefter, eller Justermærkerne tilintetgøres. Justervæsenet er berettiget til at foretage ikke blot Justering, men ifølge Regi. § 8 ogsaa Prøvning uden paafølgende Stempling af Red- skaber til Længdemaaling, Rummaaling og Vejning samt af Transport- beholdere og til at udstede Attest for Prøvningen. Saadan Prøvning- kan ogsaa ifølge Bemyndigelse fra Handelsministeriet af 10. Juli 1911 foretages, selv om Redskaberne ikke henhører til dem, der falder ind under Reglementets Bestemmelser. I Regi. Kap. II § 11 er Omfanget af Justervæsenets Eneret fastsat, hvilket er sket efter det Princip, at Eneretten kun omfatter de mest al- mindeligt benyttede Maalestokke og Maalekar, alleVægtlodder samt Bismere uden Stativ, som ikke er forsynede med Tunge eller anden Viserindretniiig. Justervæsenet anskaffer i Henhold til Regi. § 12 selv de under Eneretten hørende Redskaber — i Regelen ved Licitation. —, justerer dem og sælger dem derefter dels fra Justervæsenets Ekspedition, dels fra de særlige Udsalg. 1 disse skal Redskaberne sælges til de paa Justervæse- nets Prisliste angivne Priser, der er fastsatte efter bestemte i Regi. § 31 jfr, §§ 29 og 30 givne Regler. Disse Redskaber kan derfor ikke ind- leveres til Justering og kan kun blive omjusterede, naar det tidligere istemplede Justermærke er bevaret saaledes, at det deraf kan ses, at ved- kommende Redskaber tidligere er udgaaede fra Justervæsenet i justeret Stand. Justervæsenet har ifølge Regi. § 13 Ret til at anskaffe og for- handle andre Genstande end de under Eneretten hørende Redskaber, og dette finder saaledes Sted med Helmeterstokke, Glasmaalekar. Lodkasser og Lodtænger m. fi. For allerede ved. det blotte Syn at kunne faa et Indtryk af, om det Redskab, man har for sig, er af en anerkendt Type, samt for at faa Red- skaber, der svarer godt til deres Formaal, foreskrives der, for saa vidt angaar Maalekar og Vægtlodder, en bestemt Form for disse (Regi. § 14)? saavel som bestemte Materialer, af hvilke de skal forfærdiges. Endvidere er det af Vigtighed, at de efter hinanden følgende Størrelser afviger saa meget fra hinanden, at man. allerede ved et løseligt Blik kan bedømme, hvad det er for en Størrelse, man har for sig. I det metriske System, hvor Titalinddelingen anvendes, er det i alle Lande anset for bedst at lade Stør- relserne variere efter Tallene 1, 2 og 5 multiplicerede med Potenser af 10, hvorved deres Værdier bliver 0,01; 0,02; 0,05; 0,1; 0,2; 0,5; 1; 2; 5; 10; 20; 50 o. s. v. Derved bliver Addition af flere Størrelser, da de alle kun indeholder eet betydende Ciffer, men iøvrigt Nuller, meget let- Forholdet mellem to umiddelbart efter hinanden følgende Størrelser bliver da, ligesom Tilfældet var i de ældre Maal- og Vægtsystemer, 1:2