Meddelelser fra Meterudvalget
År: 1915
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 155
Om dets Virksomhed i Tiden fra dets Nedsættelse den 9. Juli 1907 indtil den 31. Marts 1914
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
videre maa det Materiale, hvoraf Maalekarret er dannet, ikke have nogen
skadelig Indvirkning paa de Varer, der maales, særlig naturligvis ikke
paa Fødemidler. Ved Maalekar for disse maa derfor ikke benyttes Me-
taller, der med Fødemidlerne kan danne sundhedsskadelige Forbindelser.
Kobbermaalekar skal saaledes altid være fortinnede indvendig og under-
tiden tillige udvendig. Fortimiingen maa højst indeholde 1 pCt. Bly.
Bortset fra Blyholdigheden findes der, saa vidt vides, ikke i Lovgiv-
ningen eller de i Henhold til den udfærdigede Bestemmelser nærmere
Regler for, hvilke Metaller eller Metalforbindelser der er forbudt an-
vendte ved Maalekar til Fødemidler, men hele Spørgsmaalet henhører
formentlig under Sundhedsautoriteterne. De i Justerreglementet indførte
Bestemmelser maa derfor nærmest opfattes som en Vejledning for dem,
der fremstiller saadanne Maalekar, idet Justervæsenet ikke i de enkelte
Tilfælde kan kontrolere, om Bestemmelsen er overholdt.
I Regelen justeres Maalekar som Randmaal, men visse Typer justeres
dog ogsaa som Stregmaal. Maalekar, der er indrettede til Udmaaling af
flere forskellige Maal, maa altid være Stregmaal. Endelig er nogle
Maalekar til draabeflydende Varer indrettede som Kravemaal, hvilket for
at undgaa Spild kan være ønskeligt ved Maalekar, der benyttes til Ud-
maaling af Vædsker, som skummer, og ved Maalekar, som i fyldt Til-
stand skal bæres et Stykke bort fra Maalingsstedet. Ved Maalekar med
Krave regnes Maalet op til det Sted, hvor Kraven indvendig slutter sig
til Maalekarrets øverste Rand, saaledes at denne Slags Maalekar ogsaa
maa siges at være Randmaal. Kravemaalekarrene paa 5, 10 og 20 Liter
benyttes mest i Vin- og Spirituosahandelen, medens Kravemaalekarrene
paa 2 Liter og nedad særlig er bestemte til Udmaaling af Mælk. I det
ældre Maalsystem havde de tilsvarende Kravemaal, de saakaldte Mælke-
forsyningsmaal, der navnlig benyttedes ved Gadehandelen, kegledannet
Form og hule Blikskafter. Ved Indførelsen af det metriske System for
Maal og Vægt blev der, uagtet dertil af Udvalget given Anledning, ikke
fra Mælkehandelens Side fremsat noget Ønske om Bibeholdelse af Krave-
maalekar, hvorfor der ikke ved Justerreglementet blev indført metriske
Kravemaalekar paa 2 Liter og nedad. Imidlertid fremkom der senere fra
Mælkehandelens Side Ønsker om atter at faa indført Kravemaalekar
til Udmaaling af Mælk, og der blev saa ved Tillæg I § 7 fastsat Juster-
bestemmelser for Kravemaalekar paa 2, 1 og x/2 Liter, 2 og 1 Deciliter.
De skal have cylindrisk Form, hvorved de let skelnes fra de ovenfor
nævnte, kegledannede Maalekar af det ældre System. De er forsynede
med et Skaft eller med en forneden aaben Hank af fortinnet Jærn, der
er heldigere end de tidligere anvendte hule Blikskafter, som medførte
Fare for Forurening af Mælken, idet denne gennem Utætheder i Lod-
ningen trængte ind i Blikskaftets Hulrum og der gik i Forraadnelse.
Kraven paa de metriske Maalekar paa 2 Liter og nedad er skraa for-