Meddelelser fra Meterudvalget
År: 1915
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 155
Om dets Virksomhed i Tiden fra dets Nedsættelse den 9. Juli 1907 indtil den 31. Marts 1914
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
Sikkerhed, for, at den altid i Ligevægtsstillingen indtager samme Stil-
ling i Forhold til Lodlinien (Pendul, Libelle). Vægtene skal være kon-
struerede saa solidt, at de ikke viser nogen kendelig Formforandring
ved den største Belastning, hvortil de prøves. Det bemærkes, at Prøve-
belastningen undertiden er større end Vægtens største Brugsbelastning,
saaledes for Vægte til offentlig Vejning i Kjøbenhavn.
Samtlige Vægtstænger skal være af et tilstrækkelig solidt Metal og
være svingende, saaledes at de efter at være bragte ud af Ligevægts-
stillingen atter vender tilbage til denne, naar den Aarsag, som har frem-
kaldt Svingningerne, fjærnes. Forbindelsen mellem Vægtstængerne paa
disses Omdrejningssteder skal være tilvejebragt ved Knive og Pander af
passende hærdet Staal, idet Panderne dog ogsaa undertiden kan frem-
stilles af Agat eller andet dertil skikket Materiale, naar det efter Juster-
væsenets Skøn er tilstrækkelig godt egnet til Formaalet. Der skal være
saa lidt Gnidning som mulig ved Knivenes Endeflader, hvorfor Knive og
Pander skal være saaledes formede, at Berøring med Lejets Endeflader
kun finder Sted i Knivsæggens Endepunkter, hvor der maa være anbragt
passende hærdede Staalflader til Modvirkning af en for stærk Gnidning.
Til Udligning af de Forandringer, som Skaalenes og Ophængets
Vægt maatte undergaa ved Slid eller paa anden Maade, kan Vægtene
være forsynede med Regulerindretninger. Uligearmede Vægte skal altid
have saadanne. Fra denne Bestemmelse er dog undtaget de under Ju-
stervæsenets Eneret hørende Haandbismere. Regulerindretningerne skal
være saaledes, at de ikke ved Uagtsomhed eller med Forsæt let kan. give
Anledning til Forvanskning af Vejningsresultaterne. Hvor der er flere
Regulerlodder paa en Vægt, forlanges det derfor, at nogle af dem kun
maa kunne flyttes ved Hjælp af en særlig Nøgle.
For at man til enhver Tid kan se, for hvilken Maksimumsbelastning
en Vægt er bestemt, skal der findes en tydelig Angivelse heraf paa
Vægten. Da Vægten ved Justeringen skal forsynes med Stempling, maa
der af Hensyn, til denne være anbragt de fornødne Plomber, idet det i
Almindelighed ikke vil være heldigt at stemple i selve Balancens
Materiale.
Dersom der paa Vægte findes Stemplings- eller Tællingsapparater,
gælder Justeringen ikke for disse, medmindre der er truffet særlige Be-
stemmelser derom for specielle Vægtes Vedkommende. Ved Vægte, der
foruden Varens Vægt tillige angiver dens Pris, gælder Justeringen ikke
Prisudregningen, hvilket skal tilkendegives tydeligt ved Indskrifter paa
Vægtene.
Det er i Almindelighed ikke tilladt at anbringe Dæmpeindretninger
paa Vægtene; kun ved Viservægtene kan saadanne tillades anvendte efter
Justerdirektørens nærmere Bestemmelse.