Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. juni 1914 nedsatte Kommission
Vedrørende anlæg af Fiskerihavne m.m. paa Jyllands Vestkyst

anbragtes 2 Mure, der med passende Mellemrum forankredes indbyrdes med Tværmure. Imellem Murene fyldtes løse Sten, og derefter forøgedes Stenkastningens Højde til daglig Middelvandstand. I 1863 var man klar over, at denne Konstruktion var for svag, og man førte derfor Murene ned til ca. 4 m under Lavvande, idet man efter den Tids Erfaring ansaa denne Dybde som Grænsen for Bølgernes Evne til at for- skyde Sten i Kastninger af den anvendte Art. I December 1867 indtraf en Storm, der undergravede og nedbrød over 70 m af den mod Søen vendende Mur af Nordmolen og beskadigede et lignende Stykke af den mod Havnen vendende Mur af Sydmolen, saa den maatte tages ned og gen- opbygges. Stenkastningen blev i den samme Storm endog i en Afstand af 30 m fra Nord- molen sænket ca. 1,5 m. Man besluttede herefter at genopbygge den beskadigede Del af Molerne, saa- ledes at Fundamentet førtes ned til større Dybde, samt at forstærke Profilet dels ved efterhaanden at føre Murfundamentet dybere og dybere ned og dels ved at fylde Mellemrummet imellem Murene med Beton i Stedet for med løse Sten. Fig. 9 viser det forstærkede Profil samt tillige, hvorledes man desuden støttede Stenkastningen ved — ud for Murfagaden — at anbringe Blokke paa 36 Tons i Kastningen. Da man var færdig med Molerne, var den dybeste Del af Fundamentet i Nordmolen ført ned til ca. 8mogi Sydmolen endog indtil ca. 11 m under Lavvande. Bygningen af Molerne var gaaet godt, og disse synes at have holdt sig godt indtil Slutningen af Vinteren 1893—94. Man bemærkede da, at Blokkene ud for Nordmolens Facade var bragte ud af Stilling paa en Strækning af ca. 45 m. I Sommeren 1894 viste det sig, at Muren stod blottet og delvis undermineret paa en 14