Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. juni 1914 nedsatte Kommission
Vedrørende anlæg af Fiskerihavne m.m. paa Jyllands Vestkyst

Strækning af ca. 40 m. Hulrummene under Muren blev nu stoppede med Beton i Sække, og paa Stenkastningen anbragtes Bunker af gamle Kæder som midlertidig Beskyttelse, indtil man fik bragt Blokkene paa Plads igen. I det følgende Foraar forøgedes Skaden, og det konstateredes nu, at ogsaa nogle af selve Murens Fagade- blokke var revne ud. I December 1895 og Februar 1896 var Stillingen blevet saa fortvivlet, at man besluttede at sænke et gammelt Skib og fylde det med Beton, idet man herved haabede dels at beskytte Molen imod den værste Sø dels at opnaa bedre Vilkaar for Dykkerarbejdet ved Reparationerne. Skibet blev sænket, men til Trods for alt faldt i Januar 1897 ca. 33 ni af Molen ud i Havet, (se Fig. 11). I Fe- Fig. 11. bruar 1898 brød Havet et Hul helt igennem Molen, og dette Hul fik paa forholdsvis kort Tid en Udstrækning af ca. 90 m. Der blev herefter ikke mere Tale om. Repa- ration eller Genopbyggelse af det sunkne Værk, men derimod om Bygningen af et helt nyt Værk paa det gamles Plads eller inden for og i Læ af dette. Grunden til Molens Ødelæggelse beroede hverken paa daarligt udført Arbejde eller paa, at man ikke havde givet Stenfundamentet tilstrækkelig Tid til at lejre sig; ej heller havde man overset, at Fundamentet maatte have en vis Tykkelse, 3 å 5 m, for at værne det underliggende Sand imod Bortskylning, men det blev konstateret, at Skaden udelukkende skyldtes Underminering, idet Ingeniørerne under Projekteringen dengang ikke vidste, at Bølgepaavirkningen gaar saa langt ned og kan angribe en Undergrund, hvor den bestaar af Sand, selv gennem en omhyggelig anbragt Kast- ning med overliggende, store Blokke. Den faste Undergrund ved Tynemouth be- staar inderst ved Land af Sandsten, længere ude af Skiferier og under Hovedet og !5