Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. juni 1914 nedsatte Kommission
Vedrørende anlæg af Fiskerihavne m.m. paa Jyllands Vestkyst

det nærmest ved dette liggende Molestykke af Rullestensler; over denne faste Grund ligger der et Sandlag som vist paa Fig. 9 og 10. Man besluttede ved Retableringen at gaa ned til fast Bund, og man indhentede alternative Bud: 1. Paa Molens Genopbygning paa dens oprindelige Plads, saaledes at ca. 210 m førtes ned til fast Bund, og 11. Paa en helt ny Mole i lige Flugt med den uberørte Del af den gamle, men med ca. 300 m paa fast Bund. II var anslaaet til at være ca. 25 pCt. dyrere end I, men blev dog foretrukket! under Hensyn til, at I gav en længere Strækning paa Stenfundament (en Strækning, der formentes at blive meget kostbar at vedligeholde). Paa Fig. 9 og 10 er vist hen- holdsvis det gamle og det ny Profil. Genopbyggelsen af Nordmolen var meget besværlig, da man maatte ned igennem den gamle Stenkastning, der delvis var nedsunket i Sandet. Den fuldendtes 1910 og havde da kostet ca. 500,000 £ (over 9,000,000 Kr.)*) 4. RAMSGATE. Som Eksempel paa, hvor vanskeligt det kan være for en Statsmyndighed at rette eller komme bort fra en begaaet Fejl, kan fremdrages den »kongelige Havn« ved Ramsgate, der ligger ved Themsens Munding (se Oversigtskortet). Havnen, ie„ O /OO SOO 300 too 6'oofn. Fig. 12 som ligger paa en udpræget S and vandrings- kyst, paabegyndtes 1748, men Sandet fulgte den østlige Mole lige saa hurtigt, som den byggedes ud, og Besejlingen var saa farlig, at man ved Vagthuset paa det daværende østre Molehoved indrettede en særlig Kran med Red- ningsapparater for at kunne komme Søfolk til Hjælp, naar de kom i Nød i Havnemundingen. Havnen tegnede ifølge den ledende Ingeniør, Smeaton, til »snarere at blive en Kornmark end en Havn«, og han beretter, at Havneautori- teterne ved en Besigtigelse blev saa bedrøvede, at de slet ikke inspicerede i 1767 og i 1768 kun tog selve Molebygningen i Øjesyn. I 1791 blev den østlige Mole forlænget, saa at Havnemundingen, som indsnævredes fra 90 til 60 m, kom til at vende imod Sydvest; Besejlingen blev herefter ufarlig. I 1853 havde de med dette Aar opgjorte Udgifter for de forudgaaende 72 Aar ifølge Carey (Kongressen i St. Petersborg 1908) oversteget 2,000,000 £. Nu om Stunder benyttes de stensatte Kajer som Spadsereveje. Hele Havnens Areal er 18,6 ha, og allerede Smeaton havde afskaaret det 5 ha store Inderbassin, der da var tørt ved Lavvande, fra den øvrige Havn og benyttede det ved Hjælp af Sluser til Skylning. I 1821 blev disse Sluser fornyede, og saa sent som 1903 byggedes endnu 4. *) Omkostningerne ved Tyne-Flodens Regulering og Havnearbejderne overskred indtil 1891 ret betydeligt 70 Mill. Kroner. De kan nu antages at overskride 100 Millioner.