Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. juni 1914 nedsatte Kommission
Vedrørende anlæg af Fiskerihavne m.m. paa Jyllands Vestkyst

Ud for Hirtshalspyntens Midte (et Punkt omtrent ud for Teglværket), Fig. 42, eller ud for Helshagepynten vil man ikke finde Revler eller Sandaflejringer. Man maa for en god Havn paa Vestkysten kræve, at den har en Munding', som et Skib med passende Styrefart kan holde paa, samt en saadan Dybde foran Indsejlingen, at et Fartøjs Styreevne ikke forringes synderligt af Formforandringer i Bølgen. Endvidere maa Havnen have et saa stort Forhavnsareal, at den Bølgebevægelse, som slipper ind igennem Mundingen, kan svækkes samtidig med, at et Skib faar Stræk nok til at løbe Farten af. Har man ikke disse Hensyn at tage, kan man, hvor der — som f. Eks. ved Hels- hage — er »Stejlkyst«, bygge en Havn saa lille, det skal være, uden at befrygte egentlig Tilsanding. — Tvinges man til at projektere Havne paa flade, sandede Kyster, er det, som allerede anført af stor Betydning saa vidt muligt at komme til Klarhed over de Mo- menter, der betinger den neutrale. Linies Beliggenhed, og disse er — - som tidligere nævnt — foruden Naturkræfterne, Sandpartiklernes Beskaffenhed, Sandvandringens Omfang m. m. Har man overvejende Sandvandring i én Retning, vil Bygningen af en Havn, der føres langt nok ud — i Modsætning til en Høfd — spærre af for Sandets Vandring, og som man f. Eks. har set ved Cearå og Madras, udsættes herved den »Læ« Kyst for en Bortskylning, der vedvarer, enten indtil Sandet passerer forbi Havnen, eller til fast Materiale standser Udskæringen. Paa Jyllands Vestkyst findes Steder, hvor Kysten udelukkende bestaar af rent Sand, og hvor tillige Sandvandringen overvejende gaar i én Retning. Saadanne Steder er alene af denne Grund ikke egnede for Havneanlæg. 57