Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. juni 1914 nedsatte Kommission
Vedrørende anlæg af Fiskerihavne m.m. paa Jyllands Vestkyst

KAP. V. KONKLUSIONER. Her skal nu fremsættes nogle Slutninger, som af det foregaaende kan udledes med Hensyn til Jyllands Vestkyst, der i »Den danske Lods« beskrives saaledes: »Jyllands Vestkyst, der paa hele sin Længde beskylles af Nordsøen og Skager- rak, er en af de farligste Kyster, den søfarende kan nærme sig. Med Undtagelse af Esbjerg, der kun kan søges af Skibe, som stikker under 6 m, har Kysten ingen Havn eller Tilflugtssted; den afgiver i sig selv slet Landkending, da de lyse Sand- klitter, der strækker sig langs den, kun adskiller sig lidt fra hverandre i Form og Farve og skjuler det bagved liggende Terrain, og den ligger aaben for vestlige Vinde, der tillige optræder som de mest stormende. Vel danner de britiske Øer og til Dels den sydlige Del af Norge ligesom naturlige Bølgebrydere; men Kysten ligger dog aaben for Atlanterhavets mægtige Bølger, der fra NV. til NNV. mellem Skotland og Norge uhindret kan vælte sig ind mod Kysten og paa den stærkt opadgaaende Landgrund rejser den stærke Brænding, der har knust saa mangl- et Skib og kostet saa mangen Sømand Livet.« A. THISTED AMT. 1) Det maa betvivles, at egentlige Atlanterhavsbølger uhindrede kan ramme Jyllands Vestkyst*). Paa den anden Side haves dog sikre Tegn paa, at enkelte Bølgeformer fra Atlanterhavet kan naa frem til denne Kyst. Selv om man ser bort fra Atlanterhavet, er Bølgerne ud for den egentlige Vestkyst — under Vinterstorm — saa stejle og tager Braad paa saadanne Dybder, at man ikke bør lægge en Havnemunding paa mindre Vand end 10 ä 12 ni. 2) Paa flad, sandet Kyst er det virksomste Middel imod Tilsanding at føre sine Moler langt nok ud. I Middelhavet er den nødvendige Dybde 10 å 12 m. Undlader man at føre sine Moler langt nok ud, vil denne Fejl blive mere skæbnesvanger for en Havn paa Jyllands Vestkyst end i Middelhavet, fordi stærke Storme optræder langt *) Man regner almindeligvis, at et Farvand er dybt for en Bølgeform, naar Dybden er større end den halve Bølgelængde. Et Farvand kan være dybt for én, men grundt for en anden Bølgeform. Nordsøen er exempelvis dyb for saadanne Bølgelængder, som dannes i Middelhavet eller i selve Nordsøen, medens Vesterhavet kan betegnes som grundt Farvand for de største Bølger, der kan dannes i Atlanterhavet. 58