Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

tid rigere ved at have velhavende og rige Folk, end ved at tiltrække sig alle Pengene fra Indbyggerne, og derved befordre deres Ufuldkommenhcd i at ernære sig. I Be- traqtnivq heraf kan jeg ei andet, end med Grund bifal- de Hr. Reckers Hnffe, ar faadanne Midler til nt skaffe Regieringen Indkomster, for det menneMge Kiens Be- ste, ei vare blevn'e bekicndte. Folkeformeerclfen maae natmligviis hos et og det samme Folk være underkastet manqe Forandringer, efter som Folkets Love og Eæder forandres. Vi have ei Aarfaq ar klage over, ot lange kostbare Krige have stand- ser de borgerlige Næringsveje, og sdrlagt Indbyggernes Antal; ikke heller, at P.ft og epidemiske Sygdomme har borrrykket Folket, men maaff'ee meere Menneskenes egne Daarliaheder, Adselhed, Lediaaana, en overdre- ven Pppighed, fremmede nye opfundne Retter oq Kry- derier, samt andre fremmede Galanterier, i hvis Felge gierne nye Sygdomme indsnige sig. Uagtet dette kroer jeg sikkerlig, at vi have Folk tilovers, naar Aqerdyrk- ning, Bjergværker, Fiskerier og de nærværende Fabri- ker ere forsynede efter den Maade, de nu drives. Disse overflødige Folk kan ansees som Statens tærende Lem- mer, saa længe de ei ved deres Tieneste og Arbejde ere Staten nyttige. Mennesket er ei allene ffabt til Kundskabs Erhver- velse, men det er af Naturen en virksom Skabnisia, og fkabt til Arbeide, hvorfor man har den billigste Aarsaq at fordre meere af et Menneske, end netop ot seve oa oee, og ingen Tanke kan være fælere for en Doselia, end at vide med sig selv, at han har veerek en Unyttig Borger i Verd'N. Vats