Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

is . Vare vi allene ffabre til Hrkeslsshed og Magelig- hed, saa kunde vi jo med Forneielse sg fierste Roelighed fere det samme Levnet, som Braminerne i Asien, og Munkene i de Kacholffe Lande i Europa; dog, denne Levemaade, naar den bscv almindelig, vilde snart op- hore af sig selv, og tvinge, som det hedder, nsqen Ko- ne til at spinde, thi Fede oq Klæder voxe ikke allevegne til af sig selv. Vi behove deeverre alt for mange Ting til ot ernære os nogenledes anstændigt efter vort Lands Skik og Klimak. Uden Arbeide oa VindffibeliqHed vil Mangel oq Fattigdom i ethvert Land indfinde sig, hvor Almuen er bleven talrig og overflødig. Da Menneffer ligesom andre Dyr formeere sig, eftersom de kan forskaffe siq LevnetSmidler kil, saa ere Levnetsmidler altid meere eller mindre begierlige, efter- som Folkemængden tager til. Arbejdslønnen maae nsd- vendi^viis falde og stige efter det Forhold, der cr imel- lem Levneksmidlerne oq Folkemængden. Heraf ftes da, ot det bliver en Hovedsag for el Land, ot forffaffe Lev- netsmidler for billio.ste Priser, saavel til at underholde det fornødne Antal Menneffer ril Arbeide, som til at frembringe Arbejdet paa den letteste Maade, hvorefter Priserne gemeculiq rene siq, og hvorpaa Undersalget imod andre Nationers Arbeide vil beroe enteh paa det almindelige eller besynderlig paa Hjemmemarkedet, hvor- ved den cirkulerende Fond i Landet forsges, der egentlig er det Hiul, som sætter Arbeidssysierne i Bevægelse. Derom taler Smidt i hang Undersøgelse om National- Velstand saaledeS: " SeljVabetS almindelige Industrie „ og Vindffibelighed kan aldrig blive stsrre, end hvad „ SelffabetS Kapital kan sætte i Virksomhed. Ligesom tf det