Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

„ det Antal Arbeidere, der kan holdes i ArLeide af ert „ vis Person, maae staae i et vist Forhold med hans „ Kapital, saa maae og det Antal Arbejdere, der be- „ standig sysselsættes af alle det store Selffabs Lemmer, „ staae i er vist Forhold med det store Selskabs heele „ Kapital, og kan aldrig overgaae dette Forhold." Jo siorre Kapital et Land har, og jo lettere Kreb Levnets- midlerne der ere, jo stsrre Mængde Arbejdere kan det sætte i Bevægelse. Den Srat, som ikke kan underhol- de Folk nok nden til hoieste Nødvendighed, til Agerdyrk- Urttg, Fi^erie og de almindelige Haandværker, bliver nsv til at kisbe adskillige forarbejdede Vare fra en anden Stat, som har Overfledirched paa Folk, og følgelig paa forarbejdede Vare, sow ei kan forbruges i Landet. Til Manufakturer og Fabriker vil man meene, at vor Mangel paa Folk yttrer siq paa det kiendeliqsie; men herved maae man betænke, at nye aulaate Fabriker ge-- meenlig begyndes med Fremmede; thi übevanr Arbeide falder ei allene tungt, men qaaer baade trevent oq lang- somt. Frankerigs, Enqelands, Spaniens oq mange andre Landes Fabriker ere fsrst anlagte af Fremmede, oq nu synes Engelands, især i visse Slags, at nærme sig ril Fuldkommenhed. En af Aarsaqerne dertil bliver Unægtelig denne: at Genier, Konstnere og nye Opfindel- ser ikke ffisnnes bedre paa oq belsnnes boiere noqenfteds, end i Engeland. Folkets Mængde bliver altid anftet for Rigers Lyksalighed, saavel til Sikkerhed og Forsvar, som til at forffaffe siq Fornodenheder af Penge, Klædee og Fsde, thi der er ei nok, at et Land i Krigstider katt fremstille en stor Armee s Feldten, den maae Underholdes sg Undertiden vedligeholdes i nogle Aar^.