Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

11 at Skelettet deltager betydeligt i Phosphortabet under Inanition. W.’s Forsøg var anstillet paa følgende Maade. Han lod to Kaniner (a og b) sulte ihjel. Dyrenes Skelet lidpræpareredes, blev vejet, og dets Indhold af fedtfri Tørsubstans, Calcium og Phosphor bestemtes. To andre Kaniner, c og d (Kontroldyr), der i Forvejen havde været paa samme Diæt, som a og b var paa inden Inanitionen, dræbtes straks (uden forudgaaende Inanition), og Skelettets Vægt, Indhold af fedtfri Tørsub- stans, af Calcium og Phosphor bestemtes. Af disse Størrelsers Forhold til Legemsvægten hos Kontroldyrene (c og d) beregnede W., hvor meget Skelettets Vægt og Indhold af fedtfri Tørsubstans, Calcium og Phosphor maatte have udgjort hos a og b inden Inanitionsperiodens Begyndelse (af a’s og b’s Legemsvægt paa det Tidspunkt). Fra disse Mængder af Calcium og Phosphor, som a’s og b’s Skelet saaledes antoges at have indeholdt inden Inanitionen, trak W. de Mængder af Calcium og Phos- phor, som han efter Inanitionen direkte fandt i a’s og b’s Skelet ved Analyse. Det saaledes beregnede Tab af Calcium og Phosphor fra Skelettet var ialt for a: 0.5 g P og 1.3 g Ca; for b: 0.8 g P og 2.4 g Ca. Skelettet skulde af Phosphor hos a have mistet c. 4.6 %; hos b c. 7 % af den Mængde Phosphor, Skelettet ialt antoges at have indeholdt før Inanitionsperiodens Begyndelse. Naar W. nu efter Miink's') Metode af det med Urin og Fæces under Inanitionen afgivne Kvælstof beregner, hvor meget Muskelsubstans der er faldet hen, og af Calcium- indholdet i Muskelkød, hvor meget Calcium der derved er tabt, og trækker dette Calciumtab fra den ialt med Urin og Fæces udskilte Calciummængde, skulde der saaledes, efter Munks Beregningsmaade, hos a være afgivet 1.6 g Ca, hos b 1.55 g Ca fra Skelettet under Inanitionsperioden, og beregnet af p- i Knoglesubstans skulde der samtidigt dermed være afgivet 0.76 g P hos a, og hos b 0.74 g P. Mellem de saaledes fundne Værdier for Skelettets Tab af Calcium og Phosphor og de ovenfor nævnte (ved Skeletanalyse) fundne Værdier er der altsaa ingen særlig Overensstemmelse, en saadan opnaar imidlertid W. ved at tage Gennemsnittet af de hos a og b fundne Værdier. Beregningen af det direkte fundne Knogletab under Inanition, som W. herefter mener at have paavist med Sikkerhed, baseres helt og holdent paa den Antagelse, at de to Dyrs (a’s og b’s) Skelet i Forhold til Legemsvægten, inden Inanitionsperioden begyndte, har indeholdt samme Mængder af Ca og P som Kontroldyrenes (c’s og d’s) Skelet. En saadan Antagelse er imidlertid ikke berettiget, individuelle Sving- ninger specielt af Ernæringstilstanden vil i høj Grad kunde variere Forholdene. 1. c.