Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

12 De to Kontroldyrs (c’s og d’s) Skelet har saaledes et Phosphor- indhold, der hos c udgør 4.44 %o, hos d 4.55 %o af Dyrets Legems- vægt, altsaa en Forskel hos disse to Dyr, der udgør c. 2.5 % af selve den fundne Værdi. Naar man hermed sammenholder Vanskelighederne ved en ensartet Præparation af Skelettet in toto, er Mulighederne for Fejl ved en saadan Sammenligning saa betydelige, at disse faa Forsøg, hvor tilmed de fundne Tab er smaa, ikke tillader at slutte noget sikkert om Skelettets Deltagelse i det Phosphortab, som Organismen lider under Inanition. Vi har i det hele taget intet Middel, hvorved vi ved Stofskifteforsøg kan afgøre med Sikkerhed, om det afgivne Phosphor hidrører fra organiske Phosphorforbindelser eller fra Phosphater. Calciumbalancen siger os intet sikkert, da Calcium foruden som Phosphat ogsaa findes i rigelig Mængde som Carbonat i Skelettet. Tidligere har forskellige Forfattere (ZuelzeF) og Edlefsen* 2)) ment at kunne drage Slutninger, om hvilke Væv der til forskellige Tider særlig omsættes i Organismen, paa Grundlag af Forholdet mellem Kvælstof- og Phosphorudskilningen i Urinen. Saaledes tænkte Zuelzer sig, at et større eller mindre Stof- skifte i Nervesystemet, i Betragtning af dettes Indhold af phosphorrige Forbindelser (Lecithin), kunde forandre Forholdet væsentlig. Som allerede vist af Feder3) er en saadan Antagelse ganske urimelig, blot med Henblik paa Nervesystemets ringe totale Phosphorindhold; dette udgør hos Mennesket mindre end 1 % af hele Organismens Phosphor- indhold og er kun et Par Gange større end den Phosphormængde, der udskilles p. d. under sædvanlige Forhold. Lige saa lidt som vi under Inanition kan afgøre, fra hvilke For- bindelser det tabte Phosphor stammer, lige saa lidt kan vi ved Fod- ringsforsøg med Sikkerhed afgøre, om en Aflejring (eller et Tab) af Phosphor beror paa Aflejring eller Tab af organiske Phosphorforbin- delser eller af Phosphat. Det ret konstante Forhold, der er mellem Kvælstof- og Phosphor- udskilningen under Inanition, og den ret ensartede Maade, hvorpaa Udskilningen af begge Stoffer, saavidt man kan se af de faa ovenfor nævnte Forsøg, formindskes ved Tilførsel af Fedt og Kulhydrater, tyder dog paa, at Phosphorudskilningen under saadanne Forhold væsentlig hidrører fra Henfald (Omsætning) af kvælstofholdige Forbindelser eller kvælstofrige Væv, næppe i overvejende Grad fra Henfald af Knoglevæv. W. Zuelzer: Virchows Arch. 1876, Bd. 66, p. 223 og p. 283. 2) G. Edlefsen: Centralbi. f. d. medie. Wissensch. 1878, Nr. 29, og Deutsches Arch. f. klin. Medicin. 1881, Bd. 29, p. 410. s, L. Feder: Zeitschr. f. Biolog. 1882, Bd. 17, p. 531.