Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

13 Hvis dette sidste var Tilfældet, maatte man vente en ganske anderledes Overensstemmelse mellem Phosphor- og Calciumudskilningen ved Inani- tion, end de hidtil foretagne Forsøg viser. J. Munk') fandt saaledes, at Forholdet mellem den ialt udskilte Mængde Phosphor og Calcium (c ) ved Forsøget med Cetti var 3.9, med Breithaupt 14.6, med en Hund 3.0. I Well manri s2) tre Inanitionsforsøg med Kaniner var For- holdet henholdsvis: 1.2, 1.2 og 1.3. Forholdet mellem Calcium og Phosphorudskilningen viser altsaa i Modsætning til Forholdet mellem Kvælstof- og Phosphorudskilningen store Variationer i de forskellige Forsøg. Til Bedømmelse af Spørgsmaalet om, hvor meget Phosphor Orga- nismen maa have tilført med Føden for at kunne holde sig i Phosphor- ligevægt, er det af særlig Interesse at faa Oplysninger om, hvor stor Phosphorudskilningen er ved Ernæring med en Føde, der ikke inde- holder Phosphor, men derimod Albumin, Fedt og Kulhydrater i til- strækkelig Mængde til at kunne holde Organismen i Kvælstofligevægt. Forster’s3) bekendte Forsøg med saltfattigt Foder var netop anstil- lede i den Hensigt at undersøge Organismens Udskilning af Askebe- standdele (navnlig Phosphor) ved et saa vidt muligt saltfrit (og phos- phorfrit) Foder, tilført i tilstrækkelig Mængde, til derved at dække Organismens Omsætning af forbrændelige Stoffer. Det Foder, som Forster anvendte, bestod af udvadsket Kød (14.4 % N og 0.24% P), Stivelse og Fedt og indeholdt altsaa en ringe Mængde Phosphor. Af et saadant Foder kunde F. imidlertid kun faa sine Forsøgsdyr (to Hunde) til at æde tilstrækkelig store Mængder i nogle faa Dage, da Dyrene ret hurtigt viste Ulyst til at æde og efterhaanden frembød en Række sygelige Symptomer (Brækning, Appetitløshed, Sløvhed, Lam- melse, Kramper, Synsforstyrrelser), saaledes at Forsøgene senest efter 35 Dages Forløb nødvendigvis maatte afbrydes. Da Dyrene paa dette Tidspunkt ingenlunde havde tabt saa meget i Vægt, som Dyr kan tabe ved Underernæring med anden Føde eller ved Inanition, uden at vise saadanne Symptomer, mente F, at disse maatte skyldes Mangel paa Askebestanddele i Foderet. Kontrolforsøg med Dyr, der fik samme saltfattige Foder samt Salte, foretog F. ikke. Naar man undersøgte Phosphorbalancen fra Dag til Dag, viste det sig, at jo mere af for- brændelige Stoffer (Kødpulver, Fedt og Kulhydrater), der daglig tilførtes, jo mindre Phosphor tabte Dyrene, ja paa de Dage, hvor der indtoges *) 1. c. *) 1. c. 3) J. Forster: Zeitschr. f. Biologie. 1873, Bd. 9, p. 297.