Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

14 særlig rigelige Fodermængder, var i flere Tilfælde Phosphorudskilningen endog mindre end paa Dage, hvor Fodermængden var ringe. Altsaa: jo mere der tilførtes af forbrændelige Substanser, (der var omtrent phosphorfri), desto mindre var Organismens Tab af Phosphor. Da Chlornatriumudskilningen viste et lignende Forhold, udvidede Forster dette til at gælde Udskilningen af Askebestanddelene i det hele taget. Forster1) forklarede disse Resultater paa følgende Maade. Den største Del af Legemets Askebestanddele findes i løsere eller fastere Forbindelser med de forbrændelige Stoffer, særligt med Albuminstofferne. En mindre Del, som før har været bunden til forbrændelige Stoffer, men er bleven fri ved disses Henfald, findes i Legemets Safter og ud- skilles gennem Nyren. Tilføres der nu saltfattig (phosphorfattig) Føde, forbinder denne sig med disse fri Salte, som saaledes bindes og holdes tilbage i Organismen. Men da denne Binding tager nogen Tid, medens Henfald og Udskilning stadig foregaar, bliver stadig mindre Aske- mængder udskilte, inden de er bievne forbundne med forbrændelige Stoffer, og Organerne taber saaledes stadig Aske, men i betydelig mindre Mængde end under Inanition, hvor den ved Forbrænding friblevne Aske ikke bindes, men udskilles totalt. Forster’s Resultat bliver altsaa, at Tilførsel af forbrændelige, saltfri (phosphorfri) Stoffer (Albumin, Fedt, Kulhydrater) har en væsentlig besparende Indflydelse paa Organismens Udskilning af Askebestanddele (og derunder Phosphor). Ved tilstrækkelig Tilførsel af Albumin, Fedt og Kulhydrater behøver derfor Organismen efter Forster en betydelig mindre Tilførsel af Salte (og Phosphor), end man tidligere efter Liebigs Anskuelse maatte antage var nødvendig. Efter Liebig’s2) Teori forbrændes i Organismen kun organiseret Materiale. For at have nogen Betydning for Ernæringen maa de forbrændelige Stoffer i Føden være til Stede sammen med Askebestanddele, (hvortil Phosphor regnes,) i det til Bloddannelse passende Forhold, da de over- hovedet kun kan resorberes, naar de er sammen med Askebestand- delene. L. tænkte sig ikke, at den ved Forbrænding af organiseret Materiale friblevne Aske muligvis atter kunde faa Anvendelse, og her- efter maatte da en stadig, meget betydelig Tilførsel af Askebestanddele være nødvendig. Det Resultat, Forster kom til ved sine Forsøg, betegner altsaa et nyt Syn paa Omsætningen af Askebestanddelene (og dermed Phosphor), der altsaa navnlig karakteriseres derved, at Omsætningens Afhængighed af den samtidigt tilførte Mængde af forbrændelige Stoffer erkendtes. Forsters Anskuelse om dette Spørgsmaal har væsentlig været den ‘) 1. c. p. 356. 2) J. Liebig-. 1. c.