Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

21 phor, hidrørende fra Henfald af organiske Phosphorforbindelser, tilsyne- ladende være dækket, uden at man behøver at antage, at der er blevet opbygget organiske Phosphorforbindelser. S. udtaler derfor som sit Resultat af dette Forsøg, at, selv om det ikke udelukker Muligheden af en Syntese, viser det dog, at Fodring med phosphorholdige Albumin- stoffer byder gunstigere Betingelser for Phosphoraflejring end Fodring med phosphorfrit Albumin og Phosphat. Leipziger') anstillede to Forsøg af en lignende Art som Steinitz’s Myosinforsøg, blot anvendtes i Foderet som Albuminstof Edestin, frem- stillet af Hampefrø. Præparatet viste sig at være phosphorfrit. Til Forsøgene brugte L. den samme Forsøgshund, som Steinitz benyttede i sit Myosinforsøg. Før første Forsøg sultede Hunden i 6 Dage og fik derefter i 6 Dage daglig 30 g Edestin, 30 g Stivelse, 70 g Fedt og 4 g Kødekstrakt (hvori 0.018 g org. P) og 1 g Salte (indeholdende Phos- phater), hvorved den ialt gennemsnitlig p. d. indtog 5.5 g N og 0.312 g P. I de 6 Dage aflejrede Dyret gennemsnitlig p. d. 0.59 g N og 0.008 g P. Før det andet Forsøg havde Hunden været paa Inanition i længere Tid, saa at dens Vægt var betydelig lavere ved dette end ved første Forsøgs Begyndelse. Hunden fik nu atter i 6 Dage dgl. samme Foder som i det første Forsøg og aflejrede gennemsnitlig p. d. 1.26 g N og 0.095 g P. Medens saaledes Phosphoraflejringen i første Forsøg kun var ringe, navnlig sammenlignet med Kvælstofaflejringen, og altsaa viste et ganske lignende Forhold som i Steinitz’s Myosinforsøg, var Aflejringen af Phosphor meget betydelig i det andet Forsøg, absolut omtrent tre Gange saa stor, som den var i det Vitellinforsøg, som Steinitz foretog med samme Hund. Denne store Forskel paa Aflejringen i de to Edestinforsøg, mente L., kun kunde forklares derved, at der forud for det andet Forsøg gik en betydelig længere Inanitionsperiode end forud for det første Edestin- forsøg. L. tænkte sig, at Organerne under den langvarige Inanition havde tabt betydelige Mængder af Phosphat, og at der derfor i Edestin- forsøgene var Tendens til Phosphataflejring. Da L. mente, at en Phosphataflejring særligt maatte tænkes at have fundet Sted i Knog- lerne som Calcium- og Magnesiumphosphater, undersøgte han Calcium- og Magnesiumbalancen under Forsøgene. Han fandt en negativ Cal- cium- og Magnesiumbalance i begge Forsøgene og saaledes ingen Støtte for den Antagelse, at Phosphoret skulde være aflejret som Phosphat. L. udtaler imidlertid intet bestemt om, i hvilken Form han antager, at ’) R. Leipziger. Uber Stoffwechselversuche mit Edestin. Inaugural Dissertation, Breslau 1899.