Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

22 Phosphoret er blevet aflejret. L. nøjes med at sige: at Muligheden af en Syntese ikke vilde være udelukket af disse Forsøg, hvis ikke Zadik samtidigt havde anstillet Forsøg, der gør en saadan usandsynlig. For at undgaa den Tendens til Phosphataflejring, som Organismen kan tænkes at have umiddelbart efter en Inanitionsperiode, og som vanskeliggør Bedømmelsen af, om en efter forudgaaende Inanition ind- trædende Phosphoraflejring skyldes Aflejring af Phosphater eller af organiske Phosphorforbindelser, anstillede Zadik') sine Forsøg paa en noget anden Maade end Leipziger. Forsøgets Ordning var følgende. En Hund ernæredes først i en Periode paa 6 Dage daglig med en Blanding af 80 g Casein, 16 g Stivelse, 100 g Fedt og en vis Mængde Salte (hvoriblandt Phosphater). Herved indtog den daglig 11.65 g N og 1.01 g P og aflejrede gennemsnitlig daglig 2.1 g N og 0.075 g P. Efter en enkelt Dags Inanition fik Hunden i 4 Dage et Foder, der kun skulde indeholde Phosphor i uorganisk Binding, og som p. d. bestod af 70 g Edestin, 100 g Fedt, 16 g Stivelse og af samme Saltmængde som i for- rige Periode, blot yderligere 7 g Dinatriumphosphat. Herved indtog den ialt p. d. 11.9 g N og 1.026 g P. Balancen var gennemsnitlig p. d. i de sidste 3 Dage af Perioden 0.82 g N og 0.239 g P, (første Dag medregnedes ikke, da den antoges at staa under den forudgaaende Inanitionsdags Indflydelse). Efter denne Edestinperiode fulgte to Dages Fodring med Kød og Fedt, derpaa een Dags Inanition og saa atter en Periode paa fire Dage med Edestinfoder, (Foderet var ganske det samme som i forrige Edestin- periode). Balancen var gennemsnitlig p. d. + 1.49 g N og 0.16 g P. Umiddelbart efter denne Edestinperiode fik Hunden i 4 Dage daglig samme Caseinfoder som i den første Caseinperiöde og aflejrede gennem- snitlig p. d. 1.48 g N og 0.068 g P. Phosphorresorptionen var bedre i Casein- end i Edestinperioderne, i de to Caseinperioder resorberedes der gennemsnitlig p. d. 0.95 g P, i begge de to Edestinperioder gennem- snitlig p. d. 0.88 g P (udregnet ved at trække Fæces’s Phosphorindhold fra den indtagne Phosphormængde). Forskellen mellem Phosphor- balancerne i Casein- og i Edestinperioderne er altsaa større end For- skellen mellem de resorberede Mængder. Den daarligere Resorption i Edestinperioderne kan altsaa, — siger Z., — ikke forklare, at Phos- phorbalancen er saa meget ugunstigere end i Caseinperioderne. Naar der alligevel er en saa stor Forskel paa Phosphorbalancen i Casein- og i Edestinperioderne, skønt de tilførte Mængder af Kvælstof, Phosphor, Fedt, Kulhydrater og Salte p. d. omtrent er lige store i alle Perioderne, l) H. Zadik: Pflugers Archiv. 1899, Bd. 77, p. 1.