Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

Forfatter: J.P Gregersen

År: 1910

Forlag: JACOB LUNDS MEDICINSKE BOGHANDEL (BALDUR BORGEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 90

UDK: 612

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 104 Forrige Næste
25 Mod de her omtalte Arbejder af Steinitz, Leipziger, Zadik, Ehrlich og Gottstein („Breslauer-Skolens Elever") maa der imidlertid gøres alvorlige Indvendinger, saavel mod den Maade, hvorpaa Forsøgene er bievne udførte, (de anvendte Metoder er væsentlig de samme hos de nævnte Forfattere,) som mod de Slutninger, Forfatterne drager af de opnaaede Forsøgsresultater, rent bortset fra, om disse er rigtige eller urigtige. Phosphorbestemmelserne i Foder og Fæces gøres vægtanalytisk (som Mg 2 Pa O 7), derimod er Phosphorundersøgelserne i Urinen gjorte ved Urantitrering. Ved Bestemmelse af Phosphorsyre ved Urantitrering kan man faa ret betydelige Unøjagtigheder, navnlig ved Svingninger af Urinens Indhold af andre Stoffer (Meyer1), Mathison2)). Men end- videre bestemmer man ved Urantitrering kun Indholdet af uorganisk Phosphor (Phosphorsyre), ikke af Phosphor i organiske Forbindelser. Selv om Urinens Indhold af organisk Phosphor ikke er stort (1 — 11 % af Urinens totale Phosphorindhold), vil disse Størrelser, der er ret svingende, dog kunne gøre sig stærkt gældende ved Balanceundersøgelser, hvor de søgte Værdier jo er Differencer mellem de indgivne og ud- skilte Mængder og for det meste kun smaa Brøkdele af de i alt udskilte Mængder. Urantitrering kan derfor ikke anvendes ved Balanceunder- søgelser. I alle Forsøgene anvendes til Foderet Stivelse og Fedt. Medens disse Stoffers Kvælstofindhold er undersøgt, nævnes der intet om, hvorvidt deres Phosphorindhold er undersøgt. Da Phosphorbestem- melse paa Edestinet (med Resultat: intet Phosphorindhold) omtales, maa man gaa ud fra, at Stivelsen og Fedtet ikke har været analyseret. De Stivelsepræparater, der almindeligvis gaar i Handelen, indeholder imidlertid Phosphor, (hvad iøvrigt allerede Bischoff'A) var opmærksom paa). I de Præparater, jeg har undersøgt (Ris-, Hvede-, Kartoffelstivelse, renset opløselig Stivelse), har Phosphorindholdet været omkring 0.5 %o. Fedt kan indeholde Phosphor, saaledes fandt Gevaerts1) i Prøver af Svinefedt endog 0.9 %o P. De Mængder Stivelse, der i Forsøgene gives p. d., er fra 16 30 g, af Fedt gives der p. d. fra 75 —100 g. Selv et ringe Phosphorindhold vil derfor kunne komme til at spille en Rolle og vil i alle Forsøgene bevirke, at den opstillede Phos- phorbalance er bleven ugunstigere, end den skulde have været. I Zadiks og Ehrlichs Forsøg, der jo gaar ud paa en Sammenligning mellem Phosphorbalancen ved Edestinfoder og Caseinfoder, er det 1) 1. c. 2) 1. c. 8) 1. c. p. 320. 1. c. p. 15.