Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

42 phormængder vil blive afhængigt af, i hvor lang Tid Dyret har holdt sig paa en ringe Kvælstofaflejring, da der samtidigt med en saadan i de fleste Tilfælde aflejres relativt mere Phosphor end samtidigt med en større Kvælstofaflejring. De Mængder af Kvælstof- og Phosphor, som Dyrene har aflejret i alt i hvert Forsøg, er meget betydelige i Forhold til Dyrenes Størrelse. Hvis man udregner, hvor stor en Brøkdel (udtrykt i pro mille) de aflejrede Kvælstof- og Phosphormængder i Forsøg 1—8 i hvert Forsøg udgør af Dyrets Vægt ved Forsøgets Begyndelse, vil disse Tal for Kvælstoffets Vedkommende blive henholdsvis: 5.6, 6,4, 5.4, 6.9, 4.9, 4.0, 2.0 og 7.7 %o for Phosphorets Vedkommende henholdsvis: 0.94, 1.3, 1.0, 1.1, 0.9, 0.8, 0.45, 1.4 °/oo. Hvis Dyrenes totale Kvælstofindhold regnes at udgøre under 3 % af Legemsvægten, - det maa sikkert være under 3 %, da magert Kød indeholder c. 3.2 % N, -— har altsaa flere af Dyrene under Forsøget forøget deres totale Kvælstofmængde med over 20 %. Ogsaa de aflejrede Phosphormængder maa udgøre en betydelig Del af Dyrenes Phosphorindhold, omend man næppe her kan opstille Tal, da Legemets totale Phosphorindhold i Forhold til Legemsvægten i saa høj Grad er afhængigt af Skelettets større eller mindre Udvikling, og det jo her drejer sig om uudvoksede Dyr. Ved disse Forsøg er det altsaa konstateret, at Dyr, der er i Vækst, kan aflejre meget betydelige Mængder af Phosphor sammen med betydelige Mængder af Kvælstof ved en Føde, der kun indeholder Phosphor i uorganisk Form. Men i hvilke Forbindelser er nu denne Phosphoraflejring sket? Hvis Aflejringen ikke udelukkende skyldes Phosphataflejring, maa en Syntese af organiske Phosphorforbindelser være foregaaet. Organismens forskellige organiske Phosphorforbindelser maa som alle andre organiske Forbindelser stadigt falde hen og blive forbrændte. Hvis Organismen ikke kan opbygge disse Forbindelser af phosphorfri, organiske Stoffer og Phosphater, maa de store Kvælstof- og Phosphor- aflejringer i disse Forsøg være fremkomne derved, at der er foregaaet en Aflejring af phosphorfri Kvælstofforbindelser og af Phosphater, som har været saa stor, at Organismens Tab af Kvælstof og Phosphor hidrørende fra Henfald af organiske Phosphorforbindelser derved er blevet dækket, og en betydelig positiv Kvælstof- og Phosphorbalance er fremkommen. Organismen skulde altsaa i saa Fald, skønt den stadig lider et Tab af organiske Phosphorforbindelser, dog være i Stand til i indtil 24 Dage at forøge sit Kvælstof- og Phosphorindhold i betydelig Grad.