Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet
Forfatter: J.P Gregersen
År: 1910
Forlag: JACOB LUNDS MEDICINSKE BOGHANDEL (BALDUR BORGEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 90
UDK: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
I alle Forsøgene er der altsaa en meget betydelig Forskel paa
Phosphorbalancen i 1ste Periode og i Edestinperioden. I Edestin-
perioden i Forsøg 26 aflejres der endog i alt mere Phosphor, end
Dyret tabte i den foregaaende Periode (2 Dage) ved kvælstoffattigt
Foder.
Ved hele denne Række af Forsøg (Nr. 12—26) er det da
konstateret, at Organismen er i Stand til at aflejre Phosphor sammen
med Kvælstof ved Ernæring med et Edestinfoder, der ikke indeholder
organisk Phosphor, under Forhold, hvor samme eller endog en større
Calorie- og Phosphatmængde, tilført i et albuminfrit Foder, fremkalder
et betydeligt Tab af saa vel Kvælstof som af Phosphor.
Hvorledes skal vi nu forklare, at Dyrene i disse Forsøg har
aflejret Phosphor ved Ernæring med Edestinfoder?
Eller, — hvad der maa være det samme, — hvorledes skal vi
forklare, at Tilførsel af et phosphorfrit Albuminstof uden samtidig
Forandring af Fødens øvrige Bestanddele kan øve en saadan afgørende
Indflydelse paa Organismens Phosphorbalance, at denne fra at være
negativ ved et albuminfrit Foder bliver positiv, naar der tilføres
Albuminstof?
Hvis man antager det for muligt for Organismen at opbygge sine
organiske Phosphorforbindelser af phosphorfri, organiske Stoffer og
Phosphater, kan Forsøgsresultaterne let forklares: Ved et kvælstoffrit
Foder er en Erstatning af de organiske Phosphorforbindelser, der
stadigt bliver nedbrudte, ikke mulig; Organismen maa følgelig stadigt
tabe Phosphor. Naar der derimod tilføres Albumin sammen med
Phosphat, er en Opbygning mulig, hvorved ikke alene det daglige
Henfald af organiske Phosphorforbindelser kan erstattes, men ogsaa
Aflejring af saadanne kan finde Sted.
Hvis man derimod ikke vil antage, at en Syntese er mulig, maa
man tænke sig, at Organismen stadig ved Ernæring med Edestinfoder
har mistet Phosphor ved Henfald af organiske Phosphorforbindelser,
men at der samtidigt dermed er foregaaet en endnu større Aflejring
af Phosphor i uorganisk Form, hvorved der alt i alt er fremkommet
en positiv Phosphorbalance. Hvis en Syntese ikke er mulig, maa der
følgelig i alle Edestinperioderne være foregaaet en betydelig Phosphat-
aflejring.
Denne Aflejring af Phosphater kan enten tænkes allerede at have
været til Stede under den forudgaaende Ernæring med kvælstoffrit
Foder eller først at være begyndt ved Edestintilførslen.
Hvis man antager den første af disse to Muligheder, nemlig den,
at der ogsaa skulde være aflejret Phosphat ved den kvælstoffri