Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

Forfatter: J.P Gregersen

År: 1910

Forlag: JACOB LUNDS MEDICINSKE BOGHANDEL (BALDUR BORGEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 90

UDK: 612

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 104 Forrige Næste
47 Ernæring, maa den negative Phosphorbalance i den kvælstoffri Periode skyldes et samtidigt endnu større Tab af Phosphor, hidrørende fra Henfald af organiske Phosphorforbindelser. Den store Forskel paa Phosphorbalancen i den kvælstoffri Periode og i Edestinperioden maatte da skyldes en mægtig besparende Indflydelse, som Edestin- tilførslen skulde have haft paa Henfaldet af disse organiske Phosphor- forbindelser. Da Dyrene før Forsøgets Begyndelse har været paa et meget phosphorrigt Foder (Brød), af hvilket de har kunnet æde ad libitum, er det ganske usandsynligt, at de skulde aflejre Phosphat ved det kvælstoffri Foder. Hvis de virkelig attejrede større Mængder af Phosphat ved et saadant, vilde det ogsaa være mærkeligt, om der ikke i et af disse mange Forsøg skulde have været positiv Phosphorbalance eller Phosphorligevægt. Som vi senere skal se, er det højst usand- synligt, at der overhovedet kan foregaa nogen Phosphoraflejring af Betydning ved et kvælstoffrit Foder. Vi maa altsaa tænke os den anden Mulighed, nemlig, at Phosphataflejringen først er begyndt i Edestinperioden (ved Albumin- tilførsel). Virkningen maatte da være fremkommen paa den Maade, at Vævene, der i den foregaaende kvælstoffri Periode har tabt Albumin og organiske Phosphorforbindelser og samtidigt dermed, uafhængigt af Phosphattilførsel i Føden, tillige Phosphater, atter aflejrer disse sammen med phosphorfri Albuminstoffer, naar der tilføres Edestin. Denne Maade at forklare den positive Phosphorbalance i Edestinperioderne synes rigtignok temmelig søgt. Naar man tænker sig, at kun de tabte Phosphater, ikke de tabte organiske Phosphorforbindelser, aflejres igen sammen med Albuminstoffer, maa man vente, at der i Edestinperioderne aflejres mindre Phosphor i Forhold til Kvælstof, end der i de kvælstoffri Perioder tabes i Forhold til Kvælstoftabet; men dette er ikke Tilfældet. Forholdet (-^-) mellem det i Edestinperioderne aflejrede Kvælstof og Phosphor er gennemgaaende ikke større end mellem de i de kvælstoffri Perioder tabte Mængder af Kvælstof og Phosphor. Den eneste Mulighed for at forklare den positive Phosphorbalance i Edestinperioderne i disse Forsøg, naar man ikke antager en Syntese af organiske Phosphorforbindelser for mulig, er altsaa den at tænke sig, at der er foregaaet en Phosphataflejring i alle Edestinperioderne. Denne Phosphataflejring maatte tænkes at være betinget ved, at Organismen ved den forudgaaende Ernæring med kvælstoffrit Foder har tabt Phosphater samtidigt med kvælstofholdige Stoffer og har Tendens til atter at aflejre de tabte Phosphater, naar der ved Edestin- tilførsel skabes Mulighed for Kvælstofaflejring.