Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
Hovedet, hvori Tappen fæstes, bestemmes efter denne.
Der tages
for Smedejernskrumtappe:
Hovedets Længde............................1.4 d
— Vægtykkelse..................0.5 d
for Støbejernskrumtappe:
Hovedets Længde............................2d
— Vægtykkelse..................0.7 d
Armen paavirkes væsentligst til Bøjning, men desforuden
til Vridning. Form og Dimensioner i en Plan vinkelret paa
Axen optegnes under Hensyn til det gode Udseende, naar først
Nav og Hoved ere afsatte. Hvor Armen støder til Hoved og
til Nav maa der ikke findes skarpe indadgaaende Kanter, men
disse Steder maa afrundes godt. Derpaa beregnes Tykkelsen
saaledes, at Styrkehensynet fyldestgjøres, idet der baade tages
Hensyn til det bøjende og det vridende Moment paa lignende
Maade som for Axlen. Dog gjælder den benyttede Formel for
det resulterende Moment kun for cirkulært eller tilnærmelsesvis
for kvadratisk Tværsnit, medens dens Resultater afvige desto
^ere fra Virkeligheden, jo større Forskjel der er paa Rektanglets
2 Dimensioner. Tilmed giver den for lille Tværsnit, saa at
^ens Resultater maa bruges med Varsomhed, men da det vri-
dende Moment aldrig er ret stort, vil den begaaede Fejl ved
de sædvanlige Dimensioner af Krumtappen kun være ringe.
Ofte gjøres dog Tykkelsen langt større, end Beregningen giver.
Krumtapbugten. Ere Dimensionerne store, altsaa Ax-
lerne tykke, dannes Bugten altid ved Udhugning eller Udskjæring
af et kompakt Stykke, altsaa som Fig. 148, medens de mindre
Krumtapbugter dannes ved Bøjning af valset Rundjern. Ofte
anbringes der paa samme Axel flere Krumtapbugter, og da
°ftest i forskjellige Planer, f. Ex. under 90° eller 120° med
hinanden.
Beregningen af Dimensionerne sker paa sædvanlig Maade,
fiaar først Paavirkningen paa de forskjellige Steder af Axlen og
dens Bugter er fundet. At bestemme Paavirkningen har sæd-
vanlig ingen Vanskelighed, men kan i mange Tilfælde blive
Vldtløftig. Ad Beregningens Vej kan det ske saaledes: