Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

106 Først bestemmes Kræfterne, der virke paa Vortetapperne, og deraf beregnes atter Reaktionerne, idet disse regnes at virke midt i Lejerne. For saa at finde Paavirkningen i et enkelt Tværsnit, bruges Snitmethoden. Alle Kræfterne, saavel aktive Kræfter som Reaktioner, der virke paa det ene Stykke af Axlen fra Snittet og hen til Enden, tages i Betragtning, og for hver af dem bestemmes det derved fremkaldte bøjende og vridende Moment i Størrelse og Retning, hvorefter alle bøjende Momenter adderes (med Hensyn til Fortegnet), ligesaa de vridende Mo- menter, og endelig bestemmes heraf atter det ideelle bøjende Moment, hvoraf Tværsnittets Dimensioner afhænge. Denne Methode vil være simplest at bruge, hvor det kun gjælder om at undersøge nogle faa (eller maaske kun et enkelt) Tværsnit, som forud kan indses at være stærkest anstrængte; vil man derimod nøjere undersøge Paavirkningens Fordeling over Axlen, egner den grafiske Fremgangsmaade sig bedst. Fig. 149 viser et Exempel paa dens Anvendelse ved en enkelt Krumtapbugt, understøttet ved B og H, medens Kraften P, vinkelret paa Papirets Plan, angriber i E (midt i DF), og der i A virker en Svingkraft med Moment lig og modsat det, hvor- med P virker til Omdrejning af Axlen. De tykt optrukne Linier ere Midtlinierne for de enkelte Dele; den deraf dannede Figur kaldes Axlens Skema og tegnes først. Her moder strax den Vanskelighed, at Skemaet strængt taget ikke kan optegnes førend Dimensionerne af de enkelte Dele kjendes, men man maa da efter Skjon eller efter en løselig Beregning danne sig et Begreb om Dimensionerne, hvor- efter saa Skemaet tegnes. Muligvis maa der saa sluttelig fore- tages en Ændring i Skemaet, naar Dimensionerne afvige be- tydeligt fra de antagne Værdier. Diagram og Kraftpolygon Be1 PI for P i Forbindelse med Reaktionerne i B og i H dannes (se Pag. 27, Expl. 2), herved faaes disse Reaktioner Rb og Ru bestemte, og tillige findes Momenterne, der virke bøjende paa Axelstykkerne BC og GU samt Krumtappinden DF, fremstillede ved de lodrette Ordinater i Arealerne BCc, GgH samt dd'e'f'f. Dernæst bestemmes de bøjende Momenter paa Armene FG og DC. For FG haves kun at tage Hensyn til RH virkende i H. Den virker vridende