Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

110 b) Plej Istangen. Plejlstangen forbinder Krumtappens Vortetap med Tappen eller Tapperne paa Krydshovedet eller paa Balancen. Stangens Ender, der gribe om Tapperne, kaldes Hoveder, dens midterste Del, imellem Hovederne, kaldes Skaftet. Da Plejlstangens ene Ende beskriver en hel Cirkel, medens den anden gjennemLøber henholdsvis en ret Linie eller en flad Cirkelbue, faar Plejlstangen en ejendommelig Bevægelse, der hovedsagelig kan opfattes som sammensat af en frem- og til- bagegaaende Bevægelse i dens egen Længderetning og samtidig dermed en Svingning om det ene Endepunkt. Paavirkningen, som Stangen lider, er dels et Træk og dels et Tryk efter Længderetningen, men samtidig dermed vil Stan- gens egen Masse paa Grund af den svingende Bevægelse frem- kalde bøjende Kræfter i Stangens Svingningsplan og afvex- lende til den ene og til den anden Side. Paa Grund af dette Forhold, hvortil der selvfølgelig bør tages Hensyn ved Bestem- melse af Stangens Dimensioner, maa Stangen gjores s aa let som mulig, navnlig ved hurtig Bevægelse. Stangens Materiale er hovedsagelig Smedejern (eller Staal), undertiden Træ eller Støbejern. Træ bruges paa Grund af sin Lethed, men er for ube- standigt et Materiale til alt bedre Maskineri. Støbejern har tidligere været meget brugt, og anvendes endnu af og til, dog kun ved langsom Bevægelse, f. Ex. ved Balancemaskiner. Det er dog neppe heldigt, da Materialet ikke godt egner sig til Træk, og navnlig ikke til afvexlende Træk og Tryk. Desuden kan man ikke sikkre sig mod Støbefejl og maa derfor gjøre Tværsnittet saa stort, at Stangen bliver klodset og faar en stor Masse. Tidligere motiveredes Støbejernets An- vendelse væsentlig derved, at det var langt vanskeligere og be- kosteligere at fremstille de ønskede Former i Smedejern og Staal, men dette Hensyn har nutildags tabt meget i Betydning. Smedejern og i nogle Tilfælde Staal bliver saaledes Hovedmaterialet for Plejlstænger. Tværsnitsformen er i Reglen massiv cirkulær (Fig. 153), nemlig i Tilfælde, hvor Hastigheden ikke er saa stor,