Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
121
naar 2 Punkter tvinges til at beskrive de Baner, som de vilde
følge under Rulningen, saa vilde derved ethvert Punkt i den
øllende Cirkels Periferi være styret i sin retliniede Bevægelse.
a) Evans Styring. Punktet A skal styres. Der bruges
hertil (Fig. 171) en Stang ABC, der betragtes som Diameter i
,den rullende Cirkel. B er Midtpunktet deraf; det skal tvinges
at beskrive en Cirkel om det faste Punkt D, hvilket sker
Ved Styrestangen DB. Punktet B skal tvinges til at beskrive
en ret Linie; det kan, som Fig. 171 viser, ske ved Ledeskinner,
der kunne være temmelig korte, da A gjennemløber sin Van-
dring, s = AA', samtidig med at C gaar til C' og tilbage.
Sædvanlig erstattes C''s retliniede Bevægelse ved en Cirkel-
^vægelse styret af Stangen CE fra det faste Punkt E (vist
Punkteret i Fig. 171); Fejlen er kun ringe, naar Stangen CE
*'r lang, og Z a ikke for stor. Sædvanlig tages a = 20å25°,
> s, og Pilen til den lille Bue CC‘ halveres af den eksakte
rette Linie CC'.
b) Andre Éllipsestyringer. Ved Evans Styring var
det styrede Punkt B Midtpunktet af Stangen AC. Det er ikke
n°(hendigt. Vælges det udenfor Midtpunktet, beskriver det
rigtignok en Ellipsebue, men denne erstattes tilnærmelsesvis af
■n Cirkelbue. Fig. 172 a, b, c viser 3 Tilfælde, hvor B ligger
els imellem A og C, dels paa AC's Forlængelse ud over A og
( els paa Forlængelsen ud over C. Dette sidste Punkts retliniede
ane kan selvfølgelig erstattes af en Cirkelbue, ligesom ved
Evans.
Ved Bestemmelsen af de faste Omdrejningspunkter for Styre-
st%ngerne til Punktet B gaaes frem paa den Maade, at Stangen
4c tegnes i Midterstillingen og Yderstillingerne, saaledes at° A
’gger nøjagtig i sin retliniede Bane. B's Beliggenhed findes,
°8. dets B^ie tages da som Cirklen gjennem disse Punkter.
tejlen bliver derved saa lille som mulig.
Andre Modifikationer kunne fremkomme ved istedetfor at
^Ige Punktet C diametralt overfor et paa den rullende Cirkel,
at vælge det vilkaarligt paa et andet Sted, ligegyldigt om det
Gl i Cirkelperiferien eller ej. Et Exempel .herpaa er
c) Roberts Trekantsstyring (Fig. 173). Punkterne B
e' ere her valgte indenfor Cirkelperiferien, men saaledes at