Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

Forfatter: S.C. Borch

År: 1885

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 263

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med ti litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
121 naar 2 Punkter tvinges til at beskrive de Baner, som de vilde følge under Rulningen, saa vilde derved ethvert Punkt i den øllende Cirkels Periferi være styret i sin retliniede Bevægelse. a) Evans Styring. Punktet A skal styres. Der bruges hertil (Fig. 171) en Stang ABC, der betragtes som Diameter i ,den rullende Cirkel. B er Midtpunktet deraf; det skal tvinges at beskrive en Cirkel om det faste Punkt D, hvilket sker Ved Styrestangen DB. Punktet B skal tvinges til at beskrive en ret Linie; det kan, som Fig. 171 viser, ske ved Ledeskinner, der kunne være temmelig korte, da A gjennemløber sin Van- dring, s = AA', samtidig med at C gaar til C' og tilbage. Sædvanlig erstattes C''s retliniede Bevægelse ved en Cirkel- ^vægelse styret af Stangen CE fra det faste Punkt E (vist Punkteret i Fig. 171); Fejlen er kun ringe, naar Stangen CE *'r lang, og Z a ikke for stor. Sædvanlig tages a = 20å25°, > s, og Pilen til den lille Bue CC‘ halveres af den eksakte rette Linie CC'. b) Andre Éllipsestyringer. Ved Evans Styring var det styrede Punkt B Midtpunktet af Stangen AC. Det er ikke n°(hendigt. Vælges det udenfor Midtpunktet, beskriver det rigtignok en Ellipsebue, men denne erstattes tilnærmelsesvis af ■n Cirkelbue. Fig. 172 a, b, c viser 3 Tilfælde, hvor B ligger els imellem A og C, dels paa AC's Forlængelse ud over A og ( els paa Forlængelsen ud over C. Dette sidste Punkts retliniede ane kan selvfølgelig erstattes af en Cirkelbue, ligesom ved Evans. Ved Bestemmelsen af de faste Omdrejningspunkter for Styre- st%ngerne til Punktet B gaaes frem paa den Maade, at Stangen 4c tegnes i Midterstillingen og Yderstillingerne, saaledes at° A ’gger nøjagtig i sin retliniede Bane. B's Beliggenhed findes, °8. dets B^ie tages da som Cirklen gjennem disse Punkter. tejlen bliver derved saa lille som mulig. Andre Modifikationer kunne fremkomme ved istedetfor at ^Ige Punktet C diametralt overfor et paa den rullende Cirkel, at vælge det vilkaarligt paa et andet Sted, ligegyldigt om det Gl i Cirkelperiferien eller ej. Et Exempel .herpaa er c) Roberts Trekantsstyring (Fig. 173). Punkterne B e' ere her valgte indenfor Cirkelperiferien, men saaledes at