Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

122 A ABC er ligebenet med BC til Grundlinie. Ellipserne, som Punkterne B og C beskrive, findes let. Der behøves kun 3 Punkter af hver, svarende til Æs Yderstillinger og Midtstilling. Derved ere de faste Punkter F og E for Styrestængerne bestemte. Roberts foreslaar FE == s, FB = EC = 0.584s, = 1.112s og BC = 0.593s, hvilket skal give en meget nøjagtig Styring. 2) Conchoidestyring. Naar en Stang bevæges saaledes, at et af dens Punkter, A, beskriver en ret Linie, og Stangen desuden stedse gaar gjennem et fast Punkt, B, vil hvert Punkt deri beskrive en Conchoide (Fig. 174). Naar nu omvendt Stangen gaar gjennem det faste Punkt B og et Punkt af Stangen, 6, tvinges til at beskrive Conchoiden, vil derved A være styret retliniet. Conchoidebuen kan naturligvis tilnærmende erstattes af en Cirkelbue. Fig. 175 viser Reichenbachs Styring, der er en saadan Conchoidestyring. Punktet C maa helst vælges i Nærheden af A, hvorved Nøjagtigheden bliver størst. Styrestangen bliver da lang. 3) Lemniskatstyring. 2 faste Punkter B og C ere Omdrejningspunkter for Stænger, hvis frie Ender ere forbundne ved en Stang DAE. Det vilkaarlige Punkt A i denne Stang vil da beskrive en Lemniskat, som antydet Fig. 176. 1 den med stærke Linier tegnede Stilling ere Stængerne BE og CD parallele, det øjeblikkelige Drejningspunkt for Stangen DAE er da uendelig fjernt, og alle Punkter af Stangen DE bevæg6 sig altsaa i dette -Øjeblik i parallele Retninger, vinkelrette paa BE og DC. Denne Stilling tages til Midtstilling, og det styrede Punkt A vælges saaledes, at det ved Enderne af Slaget ogsaa kommer til at ligge nøjagtigt i den rette Linie. A's Bane kommer da til at indeholde 3 Punkter af den nøjagtige rette Linie, og har tilmed denne til Tangent i det midterste Punkt. Fig. 177 viser Konstruktionen, naar (som hyppigst fore- falder) DC er given, samt det faste Punkt C, Stangen DE og Punktet A. Midtstilling og en Yderstilling tegnes, saaledes A i begge Tilfælde ligger paa den rette Linie JL DC, so#1 halverer Pilen til Z*’s Bue. En Linie -L paa Midten af EEi giver da Punkt B.