Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
Skruetapper, som nedskrues i det ene af de Stykker,
der skulle samles, gaa gjennem et glat Hul i det andet Stykke,
og forsynes udenfor dette med en paaskruet Mottrik.
1) Skruebolte (Fig. 1 a, b, c og d). Møttrikken gives
Form som et regelmæssigt Prisme med et lige Antal (4, 6
eller 8) Sider, saaat en Skruenøgle kan gribe om 2 modstaaende
parallele Sider. De skarpe Hjørner paa Møttrikken afrundes
gjerne efter en Kegleflade, som Figurerne vise. Den sekskantede
Form bruges hyppigst; Firkanten bruges kun til simplere Bolte
og Ottekanten kun hvor Pladsen til Skruenøglens Bevægelse er
indskrænket.
Mangekantens indskrevne Cirkels Diameter, skal i alle
Tilfælde være lig Afstanden mellem Skruenøglens Kjæber og
bør derfor være ens for alle Bolte af samme Diameter. Witli-
wortb sætter
A = i+ 1.4^.......................(1)
hvor d er Skruens ydre Diameter i engelske Tommer.
Højden af Møttrikken kan tages lig Boltediametren, Gæn-
gernes Styrke til at modstaa Forskydningen bliver da rigelig
stor.
I adskillige Tilfælde bruges en Underlagsskive under
Møttrikken, som Fig. 1 a—d vise. En saadan Skive er nød-
vendig naar Hullet ikke udfyldes helt af Skruebolten, men enten
er rundt med en større Diameter eller aflangt, men ogsaa i
andre Tilfælde bruges Underlagsskiver, for derved at faa en jevn
og glat, Flade, hvorpaa Møttrikken kan bevæge sig.
I Tilfælde hvor Møttrikken ikke kan spændes fast, fordi
Stykkerne, som samles, ikke maa præsses haardt imod hinanden,
kan der være Fare for, at Møttrikken løsner sig ved de Ry-
stelser, som ledsage Maskineriets Gang. Der bruges da 2 Møt-
trikker (Fig. 2), af hvilke den yderste kaldes Kontramøttrik.
Den inderste Møttrik skrues først paa, og derefter skrues Kontra-
møttrikken fast ind derimod, medens den første Møttrik hindres
fra at dreje sig. Der fremkommer herved et Tryk imellem
Mottrikkerne indbyrdes, og imellem disses og Skruens Gænger,
og den derved frembragte Friktion hindrer Drejningen. Kontra-
rnøttrikken gives undertiden mindre Højde end den inderste