Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
Møttrik, men det er neppe berettiget, da den paavirkes af hele
den Kraft, der virker paa Bolten.
Boltehovedet gives oftest en lignende Form som Møt-
trikken (Fig. 1 a), forat man kan holde det med en Skruenøgle
medens Møttrikken tilspændes. Dog gjøres ofte Højden mindre
end Mottrikkens, f. Ex. 0.7 d. Undertiden bruges ogsaa andre
Former, saasom cylindriske, halvkugledannede eller koniske for-
sænkede Hoveder (Fig. 1 M og d). For da at hindre Bolten
fra at dreje sig, naar Mottrikken skrues paa, kan den gjøres
urund tæt ved Hovedet; den kan saaledes gjøres firkantet
(Fig. 1 6) eller forsynes med en fremspringende Knast eller Stift
(Fig. 1 c og d). Hullet faar naturligvis en tilsvarende Form.
Samme Hensigt kan opnaaes ved at have Boltenes firkantede
Hoveder liggende i tilsvarende firkantede Fordybninger (se f. Ex.
Taplejet Fig. 44).
2) Skruer, der have Møttrik i det ene af de Stykker, der
skulle samles (Fig. 3), bruges hvor Omstændighederne ikke til-
lade at benytte Skruebolte. Er Møttrikken skaaren i Støbejern
maa dens Længde gjøres større end Skruediametren d, helst
benved 2d. En Ulempe ved Skruerne er den, at i Tilfælde af
Brud er det skrueskaarne Hul spærret, hvorimod en Skruebolt
i et lignende Tilfælde let kan udtages og erstattes af en anden.
Saadanne Skruer bruges mest til Forbindelser, som ikke ofte
skulle løsnes eller efterspændes, ellers bruges hellere
3) Skruetapper (Fig. 4). Disse have intet Hoved, men
ere skrueskaarne i begge Ender, og med den ene Ende fast-
skruede i det skrueskaarne Hul, hvorfra de ikke oftere skulle
løsnes, idet Forbindelsen mellem Stykkerne tilvejebringes og
bæves ved Møttrikken paa Tappens frie Ende.
Af ejendommelige Former, som undertiden bruges, skal kun
nævnes Skruen med Mellem hoved (Fig. 5). Den tjener til
at forbinde 3 Stykker paa saadan Maade, at den ene Samling
kan løsnes uden samtidig at løsne den anden.
Fundamentsskruer. Ved disse fæstes Maskinerne til
fleres Fundament, som kan være af hugne Sten eller af alin.
^urværk. Fundamentets Paavirkningsmaade er forskjellig efter
Maskinens Beskaffenhed, og det samme gjælder om Skruerne.
Der skjælnes mellem:
1*