Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

Forfatter: S.C. Borch

År: 1885

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 263

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med ti litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
3 Møttrik, men det er neppe berettiget, da den paavirkes af hele den Kraft, der virker paa Bolten. Boltehovedet gives oftest en lignende Form som Møt- trikken (Fig. 1 a), forat man kan holde det med en Skruenøgle medens Møttrikken tilspændes. Dog gjøres ofte Højden mindre end Mottrikkens, f. Ex. 0.7 d. Undertiden bruges ogsaa andre Former, saasom cylindriske, halvkugledannede eller koniske for- sænkede Hoveder (Fig. 1 M og d). For da at hindre Bolten fra at dreje sig, naar Mottrikken skrues paa, kan den gjøres urund tæt ved Hovedet; den kan saaledes gjøres firkantet (Fig. 1 6) eller forsynes med en fremspringende Knast eller Stift (Fig. 1 c og d). Hullet faar naturligvis en tilsvarende Form. Samme Hensigt kan opnaaes ved at have Boltenes firkantede Hoveder liggende i tilsvarende firkantede Fordybninger (se f. Ex. Taplejet Fig. 44). 2) Skruer, der have Møttrik i det ene af de Stykker, der skulle samles (Fig. 3), bruges hvor Omstændighederne ikke til- lade at benytte Skruebolte. Er Møttrikken skaaren i Støbejern maa dens Længde gjøres større end Skruediametren d, helst benved 2d. En Ulempe ved Skruerne er den, at i Tilfælde af Brud er det skrueskaarne Hul spærret, hvorimod en Skruebolt i et lignende Tilfælde let kan udtages og erstattes af en anden. Saadanne Skruer bruges mest til Forbindelser, som ikke ofte skulle løsnes eller efterspændes, ellers bruges hellere 3) Skruetapper (Fig. 4). Disse have intet Hoved, men ere skrueskaarne i begge Ender, og med den ene Ende fast- skruede i det skrueskaarne Hul, hvorfra de ikke oftere skulle løsnes, idet Forbindelsen mellem Stykkerne tilvejebringes og bæves ved Møttrikken paa Tappens frie Ende. Af ejendommelige Former, som undertiden bruges, skal kun nævnes Skruen med Mellem hoved (Fig. 5). Den tjener til at forbinde 3 Stykker paa saadan Maade, at den ene Samling kan løsnes uden samtidig at løsne den anden. Fundamentsskruer. Ved disse fæstes Maskinerne til fleres Fundament, som kan være af hugne Sten eller af alin. ^urværk. Fundamentets Paavirkningsmaade er forskjellig efter Maskinens Beskaffenhed, og det samme gjælder om Skruerne. Der skjælnes mellem: 1*