Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

Forfatter: S.C. Borch

År: 1885

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 263

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med ti litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
11 at de ere lidt sammentrykkelige, og endelig at de modtage nogen Varme fra Nitten, og altsaa udvide sig før Nittehovedet dannes. Uden disse Biomstændigheder vilde Nitten springe, thi en Afkjøling af ikkun 100° medfører allerede en Sammentrækning = glo af Længden, medens Udvidelsen ved Elasticitetsgrændsen er 14^0, altsaa kun lidt over halv saa stor. Friktionen, som fremkommer mellem Pladerne, kan findes ved Forsøg, idet en Nitning underkastes Strækning indtil Kraften netop er stor nok til at frembringe Glidning. Der kan til For- søget bruges f. Ex. en Samling som Fig. 19, men med aflange Huller i selve Pladerne og runde Huller i Stødpladerne. Ved saadanne Forsøg er Glidning fundet at ske for en Trækkekraft svarende til 7000 'S å 9500 *3 pr. d" Nitteareal, idet hver Nitte regnes at frembyde 2 Arealer til Forskydning, men der er jo ogsaa Friktion paa begge Sider af Pladerne. Ved Brugen af Formlerne (4), (5) og (6) maa det altsaa erindres, at Nittens Paavirkning efter Længderetningen ikke er medtagen, og at Nitternes Forskydning egentlig vil sige Friktion imellem Pla- derne forsaavidt den ikke overskrider 7000 S pr. Kvadrattomme. Ved den nærmere Bestemmelse af Nittesamlingernes Dimen- sioner maa der skjælnes mellem: a) Dampkjedelnitninger, der skulle være baade stærke og tætte. b) Jernbjælkenitninger, der skulle være stærke, men ikke behøve at være tætte. c) Nitninger i Gas- og Vandbeholdere, som ikke ere underkastede synderligt Tryk. De skulle være tætte, men Styrkehensynet er her underordnet. a) Dampkjedelnitninger. Kjedlernes Form og Pla- dernes Ordning er omtalt i Maskinlærens 1ste Del. Der be- nyttes oftest enkelte Nitterækker, kun ved store Kjedler med høj Spænding bruges dobbelte Nitterækker til Længdesømmene. Hullerne blive oftest trykkede igjennem under Lokkemaskinen, hvis det er Jernplader, der skulle nittes, hvorimod det er nød- vendigt at bore Hullerne, hvis Pladerne ere af Staal. Dimensionerne bestemmes under Hensynet til Styrke og Tæthed i Forening. Tætheden fordrer, at Nitternes indbyrdes