Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
at de ere lidt sammentrykkelige, og endelig at de modtage
nogen Varme fra Nitten, og altsaa udvide sig før Nittehovedet
dannes.
Uden disse Biomstændigheder vilde Nitten springe, thi en
Afkjøling af ikkun 100° medfører allerede en Sammentrækning
= glo af Længden, medens Udvidelsen ved Elasticitetsgrændsen
er 14^0, altsaa kun lidt over halv saa stor.
Friktionen, som fremkommer mellem Pladerne, kan findes
ved Forsøg, idet en Nitning underkastes Strækning indtil Kraften
netop er stor nok til at frembringe Glidning. Der kan til For-
søget bruges f. Ex. en Samling som Fig. 19, men med aflange
Huller i selve Pladerne og runde Huller i Stødpladerne. Ved
saadanne Forsøg er Glidning fundet at ske for en Trækkekraft
svarende til 7000 'S å 9500 *3 pr. d" Nitteareal, idet hver Nitte
regnes at frembyde 2 Arealer til Forskydning, men der er jo
ogsaa Friktion paa begge Sider af Pladerne. Ved Brugen af
Formlerne (4), (5) og (6) maa det altsaa erindres, at Nittens
Paavirkning efter Længderetningen ikke er medtagen, og at
Nitternes Forskydning egentlig vil sige Friktion imellem Pla-
derne forsaavidt den ikke overskrider 7000 S pr. Kvadrattomme.
Ved den nærmere Bestemmelse af Nittesamlingernes Dimen-
sioner maa der skjælnes mellem:
a) Dampkjedelnitninger, der skulle være baade stærke
og tætte.
b) Jernbjælkenitninger, der skulle være stærke, men
ikke behøve at være tætte.
c) Nitninger i Gas- og Vandbeholdere, som ikke ere
underkastede synderligt Tryk. De skulle være tætte, men
Styrkehensynet er her underordnet.
a) Dampkjedelnitninger. Kjedlernes Form og Pla-
dernes Ordning er omtalt i Maskinlærens 1ste Del. Der be-
nyttes oftest enkelte Nitterækker, kun ved store Kjedler med
høj Spænding bruges dobbelte Nitterækker til Længdesømmene.
Hullerne blive oftest trykkede igjennem under Lokkemaskinen,
hvis det er Jernplader, der skulle nittes, hvorimod det er nød-
vendigt at bore Hullerne, hvis Pladerne ere af Staal.
Dimensionerne bestemmes under Hensynet til Styrke og
Tæthed i Forening. Tætheden fordrer, at Nitternes indbyrdes