Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

12 Afstande ikke maa være for store, der bruges derfor forholdsvis smaa Nitter tæt ved hinanden. Folgende empiriske Formler bruges ofte (Maalene ere Tommer): d = 0.15 + 1.5 m ex = 1.5cZ J og for enkelte Nitterækker e = 0.4 +2d........................(8) ß _ Herved bliver Forholdet —-—- = 0.65 å 0.58 efter Pladetykkelsen. For dobbelte Nitterækker tages e = 0.8 + 3d..........................................(9) Undertiden tages dog ogsaa e 0.4 4-2éZ for dobbelte Nit- rækker; det er da ikke Styrken, men kun Tætheden, som er forøget ved den dobbelte Nitning. Endepladernes Befæstelse til den- cylindriske Kjedel sker oftest ved et paanittet rundbøjet Vinkeljern (Fig. 22). Dettes Grene faa en Brede udvendig = 1" + 4.5$. Middeltykkelsen = d. Istedetfor ved Vinkeljern kan Samlingen ogsaa ske ved at Endepladens Rand drives op til cylindrisk Form og nittes til den cylindriske Del af Kjedlen. Hvor 3 Plader støde sammen, f. Ex. hvor en Længdesøm steder til en Tværsom, smedes Hjørnet af den midterste Plade saaledes ud, at Tykkelsen aftager til 0 (Fig. 23). Efter Sammennitningen er Kjedlen endnu ikke tæt, Fu- gerne maa først stemmes, d. e. Pladernes frie Band maa trykkes til med et stumpt Redskab, som ved Slag drives ind derimod. De Rande, der skulle stemmes, maa ligge frit; dette Hensyn bevirker bl. a., at Vinkeljernet i Samlingen Fig. 22 er lagt saaledes, som det vil fremgaa af Figuren. Stemningen lettes, naar Pladeranden er lidt skraat afskaaret; dette bruges derfor paa Steder, hvor det er vanskeligt at komme til at stemme. 2) Jernbjælkenitninger. Disse udføres med større Nitter i længere indbyrdes Afstande end Darnpkjedelnitninger, da Tætheden er uden Betydning. Alle de i Fig. 16—21 viste Former af Samlinger benyttes. Hullerne i Pladerne blive i Keglen borede.